Rajoy står skoleret - igen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/04/2013 - 12:05
Samfund og Politik
EU-kommissionen trækker igen Spaniens konservative regering godt og grundigt i ørerne. En ny rapport viser, at der er brug for nye økonomiske...
EU-kommissionen trækker igen Spaniens konservative regering godt og grundigt i ørerne. En ny rapport viser, at der er brug for nye økonomiske stramninger, for at få bugt med underskuddet på de offentlige finanser.
- Spanien har omgående brug for at nedbringe sit økonomiske underskud for at styrke konkurrenceevnen og få gang i væksten, skriver kommissionen i sin sønderlemmende kritik af den spanske økonomi.
Bruxelles er klar med sanktioner på op til 0,1 procent af BNP hvis ikke regeringen gør en indsats for at forbedre underskuddet.
Spanien dumper i seks af de 11 indikatorer, som EU måler et lands økonomiske situation med.
Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, har netop meddelt, at der kommer en ny sparerunde den 26. april, som er seneste frist fra EU's side, der skal være med til at mindske underskuddet på finanserne.
Men det er ikke kun økonomien, der får EU-kommissionen til at se rødt. Arbejdsløsheden i Spanien ventes næste år at stige til skræmmende 27 procent.
EU-kommissær for økonomi, Olli Rehn, har flere gange advaret Spaniens regering om, at den økonomiske recession kan vare helt frem til 2014 – på trods af, at regeringens egne oplysninger om det modsatte.
Kan måske også interessere dig
Valg Andalusien: Juanma Moreno (PP) kæmper for at holde Vox fra døren
Spændingen stiger i Spaniens folkerigeste region, når andalusierne den 17. maj skal vælge deres næste parlament.
Baby-boom blandt truede arter - Trampet ihjel af elefanter - Pedro Sánchez fordømmer attentatforsøg
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Tag med til (nogle af) Mallorcas smukkeste byer
En sand perlerække af smukke landsbyer. Tag med!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















