Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Raser over gynækologer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 23/09/2011 - 12:27

Sundhed & sygdom


Ligestillingsrådet raser mod Gynækologisk Forening SEGO for de famøse tegninger i foreningens nyhedsbrev, som 'gør grin med spanske kvin...

Ligestillingsrådet raser mod Gynækologisk Forening SEGO for de famøse tegninger i foreningens nyhedsbrev, som 'gør grin med spanske kvinder'.

 

Ligestillingsrådet har bedt SEGO om øjeblikkeligt at trække tegningerne tilbage. Tegningerne viser midaldrende kvinder med hængemave, læger med sakse, som er klar til at foretage en kønsskifteoperation, latterliggørelse af kvinder, der skal tisse hele tiden, prostituerede, som skal til underlivskontrol hele tiden og så videre. Og det er bestemt ikke ”go' værkstedshumor”.

 

Se nogle af tegningerne her

 

Tegningerne bliver vist under overskriften: Et strejf af humor, men den går altså ikke, mener Ligestillingsrådet. Tegningerne er lavet af den spanske gynækolog, Javier Server Gozálvez, Gandía-sygehuset.

 

Bare et jovialt indslag...

Flere foreninger mener, at kvinderne har mistet tilliden til gynækologerne, efter at tegningerne er blevet vist.

 

- Vi må gå ud fra, at eksperterne tager vores kvindelighed alvorligt og ikke gør grin med os, siger en talskvinde fra foreningen El parto es Nuestro.

 

SEGO's formand, José María Lailla, har ind til videre nægtet at fjerne tegningerne. I et interview til radiostationen Onda Cero, siger han, at der bare er tale om et ”jovialt indslag fra en af foreningens medlemmer, som ikke skal tages alt for alvorligt. Samfundet har vigtigere ting at tage sig til”.

 

Som psykolog, der griner ad depression

Men brugere på Internettet er langt fra enige med foreningens holdning. På fagbladet El Mundos hjemmeside skriver en bruger:

 

”Det her minder mig om den gang, da Berlusconi kommenterede den tyske kansler Angela Merkels bagdel som 'en smøragtig røv'. Det var en privatpersons bemærkning, men det er meget værre, når udtalelserne kommer fra en forening af eksperter”.

 

Eller som en anden bruger skriver:

 

”Problemet er ikke tegningerne, men det sted de kommer fra. Vi må gå ud fra, at en læge er en person, som man har tillid til. Det svarer lidt til at gå hos en psykolog, som er ved at dø af grin over din depression”.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.