Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Real Madrid i milliard-eventyr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 23/03/2012 - 11:21

Sport & hobby


Den stjernebesatte fodboldklub Real Madrid er klar til nye eventyr. Sparerunder og truende gældskrise i hjemlandet får klubbens ledelse til at...

Den stjernebesatte fodboldklub Real Madrid er klar til nye eventyr. Sparerunder og truende gældskrise i hjemlandet får klubbens ledelse til at satse på oliestærke milliard-investeringer langt væk fra det spanske fastland.

 



Real Madrid Resort Island er et splinternyt makro-sports-og fritidsprojekt, som efter planen står klar til indvielse i 2015. Sportscentret bliver opført på den kunstige ø Al Marja ud for kysten i Ras al Khaimah i De Forenede Arabiske Emirater.
 

Du kan 'parkere' yacht'en lige udenfor, hvis du har lyst

 

Bag det pompøse projekt ligger en investering på 1.000 millioner dollars -  cirka 760 millioner euro -  som overvejende bliver finansieret af olierige Ras al Khaimah, der ledes af Sheik Saud bin Saqr Al Qassimi. Derudover har Investeringsfonden RAK Marjan Island Fodbold, der er baseret i Luxembourg, også skudt penge i projektet.

 

Ingen 'fodbold-ø' uden et fodbold stadion...

 

Real Madrid satser internationalt

Nyheden om The Island Resort blev annonceret i går af Real Madrids klubformand, Florentino Perez, sammen med klubbens omblæste træner, José Mourinho, og flere topspillere. De understregede samstemmende, at ”fodbold ikke har nogen grænser”, og at det ”var en ære at forbinde Real Madrid med de Forenede Arabiske Emirater”.

 

 

Sportscentret forventes at trække en million besøgende til området det første år og er et afgørende skridt i klubbens satsning på mellemøsten, som en vigtig region for fremtidig udvikling.
 

Imponerende byggeri

The Island Resort er en halvmåneformet, kunstig ø på 12 hektar, som vil ligge åbent ud til havet. Øen vil blandt andet indeholde en temapark med rutschebane, en vandpark, et fem-stjernet hotel med 450 værelser, et luksus boligområde med 400 lejligheder og 48 villaer. Derudover vil der blive opført et Real Madrid museum, et butikscenter, en lystbådehavn med 10.000 pladser, en yacht-club, swimming-pool, fitness-centre og sportsklinikker.
 

 

 

Den nye fodbold-ø bliver bygget 45 minutters kørsel fra Dubai-lufthavn, der er verdens fjerde største, når det gælder trafik. Området ligger seks timers flyvning fra Europa, Kina og Japan.


 

 

Ras al Khaimah er en af de syv stater i De Forende Arabiske Emirater. Landet har et areal på 5.600 kvadratkilometer og et indbyggertal på 250.000 - omtrent det samme som Århus.

 

Se video

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.