Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rebeller kræver nyvalg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/10/2014 - 12:04

Samfund og Politik


Formanden for det republikanske catalanske parti , Oriol Junqueras, kræver nyvalg for at sikre parlamentarisk flertal for et selvstændigt Cata...

Formanden for det republikanske catalanske parti , Oriol Junqueras, kræver nyvalg for at sikre parlamentarisk flertal for et selvstændigt Catalonien.

 

Meddelelsen kommer, efter den catalanske regeringsleder tirsdag bekræftede, at der ikke vil blive afholdt en folkeafstemning om catalanske uafhængighed som planlagt den 9. november. Der vil i stedet blive afholdt en anden ikke-bindende afstemning, forsikrede Artur Mas.

 

Hvis Mas havde fortsat sine planer for en folkeafstemning, ville han kunne sigtes for oprør eller mytteri.

 

Det er svært at have tillid til en person, der ikke overholder sine aftaler

 

Aflysningen kommer, efter at den spanske forfatningsdomstol for nylig har underkendt den planlagte folkeafstemning for at være uforenelig med grundloven.

 

Det har fået den catalanske regeringsleders vigtigste samarbejdspartner, Oriol Junqueras, til at vejre morgenluft.

 

Regionsvalg på dagsordenen

Han kræver, at der bliver udskrevet valg, for én gang for alle at sikre et solidt parlamentarisk flertal for unafhængighed fra Spanien, som han udtrykker det.

 

Junqueras siger, at han har mistet tilliden til sin regeringspartner, fordi han mener, at Artur Mas ensidigt har droppet planerne for en folkeafstmening.

 

- Det er svært at have tillid til en person, der ikke overholder sine aftaler, sagde Junqueras på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

 

Han forsikrer dog samtidig, at hans parti bakker op om forslaget til en alternativ afstemning den 9. november, selv om han havde foretrukket, at den catalanske regering ikke havde bøjet sig for forfatningsdomstolens afgørelse.

 

De seneste meningsmålinger viser, at Junqueras' parti ERC står til fremgang, mens Artur Mas og hans nationalistiske CiU står til tilbagegang.

 

Barca-stjerne kræver afstemning

Flere medier henviser til den fodboldspilleren Gerard Piqué fra Fodboldklubben FC Barcelona, som danner par med den colombiansk-fødte pop-rocker Shakira og far til hendes søn Milano.

 

Pique siger, at han ikke er for uafhængighed, men han mener, at det er på sin plads at afholde en ikke-bindende folkeafstemning for at finde ud af, hvad indbyggerne ønsker for deres fremtid.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.