Reform i hus

Det er lykkedes regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne at nå til enighed om en ny pensionsreform. Aftalen blev indgået klokken fire i nat.

Hør kommentar om pensionsreformen her

Forslaget til pensionsreform ventes at blive endeligt vedtaget på et ministerrådsmøde i dag. Reformen vil blive gradvist indført i løbet af perioden fra 2013 til 2027 og vil blive løbende revideret, hvis de økonomiske omstændigheder taler for det.

Hvad betyder det?

Forslaget betyder, at personer fremover kun vil have ret til at modtage fuld pension, hvis de har arbejdet og dermed bidraget til sygesikringen i mindst 38,5 år mod hidtidige 35 år.

Regeringen havde oprindeligt krævet 41 år, men gik i løbet af forhandlingerne i går ned til 39. Det endte så med at blive et forlig på 38,5 år. Personer som ikke har arbejdet i 38,5 år inden de fylder 65, vil altså ikke have ret til fuld pension før de fylder 67.

Dermed er det lykkedes regeringen at gennemtrumfe en del af sit oprindelige forslag om, at pensionsalderen skulle hæves til 67 år. Antallet af personer, der har arbejdet i minimum 38,5 år, inden de fylder 65, ser nemlig ud til at blive kraftigt reduceret i løbet af de kommende år.

Der er også ændret på reglerne for udbetaling af efterløn. Her er mindste-alderen blevet sat op fra 61 år til 63 år. Det bliver samtidig også dyrere at trække sig tilbage tidligere. For hvert år pensionsalderen bliver fremskyndet, bliver pensionen tilsvarende reduceret ned med otte procent.

Reglen, om at man skal have været i arbejde i mindst 15 år for at være berettiget til at få udbetalt folkepension, hæves til 25 år.

En klar forringelse

Kritikere af den nye pensionsaftale mener, at den vil forringe udbetalingen for millioner af fremtidige folkepensionister, og at mange derfor vil blive tvunget til investere i private pensionsopsparinger.

Også dele af fagbevægelsen er utilfreds med aftalen. Der var i går demonstranter flere steder i Baskerlandet, Navarra, Galicien og Catalonien.