Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

PP: Inkompetent - ellers jubel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/12/2010 - 11:39

Samfund og Politik

Mindre end et halvt døgn efter at regeringen i går eftermiddag vedtog at forlænge dekretet om undtagelsestilstand, er der langt op til en verbal...

Mindre end et halvt døgn efter at regeringen i går eftermiddag vedtog at forlænge dekretet om undtagelsestilstand, er der langt op til en verbal krig mellem landets to store partier.

Det konservative oppositionsparti, PP, retter nu en hård kritik af udviklingsminister, José Blanco, og kalder ham for totalt inkompetent, fordi han ikke har været i stand til at sikre en normal afvikling af flytrafikken i Spanien.

- Som minister er De helt perfekt inkompetent, lyder den kryptiske kritik fra Carlos Floriano.

Den konservative parlamentariker kritiserer, at regeringen ikke har kunnet sørge for udskiftning af de flyveledere, der den 3. og 4. december nedlagde arbejdet og dermed totalt lammede afviklingen af flytrafikken i Spanien.

Udviklingsminister, José Blanco, har svaret tilbage ved at sige, at det var det konservative parti, der i 1999 underskrev en kollektiv overenskomst med flyvelederne, som forøgede de i forvejen meget omfattende privilegier.

- Inkompentencen er Deres, fordi De bakker op om flyveledernes sabotage, siger udviklingsministeren, som i øvrigt forsikrer, at det eneste regeringen nu arbejder for, er at mindske flyveledernes magtposition og derved eliminere faren for et nyt sammenbrud i lufttrafikken.

Klapper i hænderne
Men det er ikke kun lussinger, der synger i luften, efter gårsdagens beslutning om at forlænge den særlige undtagelsestilstand til den 15. januar. Et helt kor af stemmer inden for en bestemt branche synger nemlig enstemmigt for regeringens beslutning. Hotel- og turistbranchen roser nemlig regeringen til skyerne for at sikre en regelmæssig afvikling af rejsetrafikken til jul.

- Hvis det er den eneste måde, vi kan sikre juletrafikken på, så er det godt nyt, siger generalsekretær for hotelbranchen Cehat, Ramón Estalella.

Han kræver en totalgaranti for, at der ikke opstår problemer med i flytrafikken juledagene, hvor der ventes omkring fire millioner rejsende.

Også formanden for det spanske rejseforbund Feaav, Rafael Gallego Nadal, klapper i hænderne over forlængelsen af det omdiskuterede dekret.

- Vi bakker op om en sikring af flytrafikken, indtil der er sikring for, at sådan noget ikke sker igen, siger Gallego.

Dekretet om en forlængelse af undtagelsestilstanden skal endeligt vedtages i kongressen i morgen torsdag, men der er reelt tale om en formelsag. Regeringen har nemlig allerede sikret sig et flertal med støtte fra de tre samarbejdspartnere, Coalision Canaria, CiU og PNV, mens det konservative parti ikke ser ud til at stemme for forslaget.

Læs også: Ingen strejke i juleferien

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.