Regeringen vil stramme abortloven
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/04/2013 - 11:20

Samfund og Politik
Spaniens socialistiske oppositionsparti er klar til at bryde med Vatikanet, hvis regeringen beslutter at bøje sig for et krav fra landets bisko...
Spaniens socialistiske oppositionsparti er klar til at bryde med Vatikanet, hvis regeringen beslutter at bøje sig for et krav fra landets biskopper om at stramme Spaniens abortlov.
De kontroversielle ændringer af landets abortlov blev mandag meddelt af landets justitsminister, den konservative Alberto Ruiz-Gallardón. Ruiz-Gallardón bekræftede, at ”der vil blive vedtaget ændringer af loven inden for den nærmeste fremtid”, rapporterede nyhedsbureauet EFE tirsdag.
Meddelelsen kom dagen efter, at Spaniens Premierminister, Mariano Rajoy, mødtes med pave Francis i Vatikanet.
Vil gå rettens vej
Ændringerne omfatter en ændring i de nuværende frister for adgang til fri abort. Det konservative parti har tidligere erklæret sig indædt modstander af, at unge kvinder under 18 år har mulighed for at få abort uden deres forældres samtykke. Elena Valenciano (PSOE), der er næstformand for Spaniens socialistiske oppositionsparti, sagde mandag, at hendes parti vil gå rettens vej, hvis PP bøjer sig for biskoppernes krav.
- Vi kan ikke acceptere, at biskopperne pålægger landets indbyggere deres moralske holdning. Det lader til, at biskopperne og PP endnu en gang har besluttet at begrænse kvinders valgfrihed, sagde Valenciano.
Valenciano understregede, at ændringer i abortloven vil få PSOE til at skære i sine forbindelser til Vatikanet - et trussel, der tidligere er blevet bragt på banen af partiets formand, Alfredo Pérez Rubalcaba.
Kan måske også interessere dig
Antitold-dekret ventes vedtaget i morgen med den mindste marginal
Vedtagelsen ventes på trods af PP’s ’nej’ og Podemos’ afholdenhed”.
″Jeg beder om, at I presser den spanske regering til at befri mig″
VIDEO: Ordene kommer fra spanieren Sergio Toribio ombord på ‘La Flotilla’ - sammen med Greta Thunberg - der blev bordet af den israelske hær.
Intet hav, men masser af vand, kyster og blå flag
Forfriskende sommerferie på et overraskende sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.