Blodregn - også over Danmark
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/04/2014 - 11:40
Vejr og natur
12 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund at vind, regn og høje bølger. I den nordøstlige del af landet er der advarsel om lavine...
12 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund at vind, regn og høje bølger. I den nordøstlige del af landet er der advarsel om lavinefare.
Cadiz er i forhøjet beredskab på grund af kraftig nedbør, og det samme gælder alle provinserne i Aragón og Catalunien, mens der er varsel og hård vind i Tarragona, Castellón, Valencia og Teruel.
I Navarra og Huesca advares der om lavine-fare.
Masser af regn
På den spanske østkyst er der for en gangs skyld faldet en smule regn, men det bliver kun til en omgang snavs med fint rødt sand fra Sahara. I løbet af få minutter blev alle bilerne i Alfaz del Pi, Albir og Altea ramt af nedbør sent i går aftes. På få øjeblikke fik alle bilerne samme farve, da de blev dække af sand fra Sahara, der kom med regnen.
Der er kommet en del nedbør i regionen i aften- og nattetimerne, men det værste er ovre, og stille og roligt bliver det tørt og varmere.
Blodregn over Danmark
Men nu vi snakker sand fra Sahara, så er det på vej nordpå. Meget nordpå. Faktisk kan danskerne i weekenden opleve blodregnen, som man kalder det. Betegnelsen dækker over regn, der indeholder det røde sand fra Sahara, forklarer meteorolog Thomas Alsbirk til Eb.dk
- Der har været meget kraftig vinde i det nordlige Marokko - næsten vindstød af stormstyrke - og det har sendt masser støv op i atmosfæren. Fra nu og frem til weekenden vil det bevæge sig over Europa og mod Danmark, siger Thomas Alsbirk og forklarer videre:
- Et lavtryk vil føre regn med sig lørdag, og på vejen ned gennem atmosfæren kan en del af støvet blive fanget af regnen. Man kan typisk se det på ting som postkasser og bilruder, hvor der ligger et tynd rødt lag støv, forklarer Thomas Alsbirk.
Fænomenet er ret sjældent i Danmark, hvorimod vi her i Spanien ofte vågner op til biler, der var nyvaskede i går, men som allerede ligner noget, der er løgn.
Varm og tør marts
Vi har jo netop taget fat på april, men vender vi lige et øjeblik opmærksomheden lidt bagud, så var marts usædvanlig tør og varm. Den gennemsnitlige temperatur i Valencia-regionen endte på 11,3 grader og der faldt 22 mm. nedbør.
Meteorologisk Institut, AEMET, melder, at marts var den varmeste og tørreste måned siden 2008 i Valencia-regionen. Gennemsnitstemperaturen var 0,7 syv grader varmere end normalen. Og nedbørsmængden var 41 prosent lavere end normalt.
I dag
Vejr i Spanien, torsdag kl. 15:00
Madrid har i dag nogenlunde fint vejr med sol og 13 grader, Barcelona regn og 14 grader, Valencia regn og 19 grader, og endelig Málaga overskyet med regn og 17 grader.
Weekend i solens tegn
Men skal lige lige lure lidt fremad også, så ser det ud til, at weekenden bringer nogle helt andre bolde i spil. I stedet for regn, blæst og kulde bliver det sol, sol og sol til stort set hele landet. Kun den aller nordøstligste del kan får noget regn i løbet af lørdagen.
Søndag bliver det noget af en udfordring at finde én eneste sky over det ganske, spanske land.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.