Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn og rusk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/11/2012 - 11:59

Vejr og natur


Der er udsigt til en ordentlig omgang efterårsvejr i de næste dage. Regn blæst og skyet vejr hænger over det meste af landet, og selv om det...

Der er udsigt til en ordentlig omgang efterårsvejr i de næste dage. Regn blæst og skyet vejr hænger over det meste af landet, og selv om det er en træls omgang for solhungrende turister, så kommer vandet som guld fra oven for beholdningen i landets tørkeramte vandreservoirer.

 

Det bliver skyet til overskyet i de næste dage, og der kommer mere regn. Faktisk skal vi helt frem til søndag, før der er opklaring på vej.

 

Málaga Provinsen er i dag i gult beredskab på grund af udsigt til mere regn.

 

Mest udsat er Costa del Sol, Guadalhorce og La Axarquía. Vejrvarslet holder frem til midnat og betyder, at der skal udvises forsigtighed på landevejene.

 

I alt 12 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af udsigt til kraftig nedbør lokalt som torden, høje bølger og vindstød på 90 km/t.

 

Også Extremadura, La Palma, Tenerife og Huelva er i forhøjet beredskab på grund af hård vind.

 

Lavtrykket over Sydspanien trækker i løbet af dagen nordover og giver skyet vejr i det meste af landet i de næste dage.

 

Også på de Kanariske Øer bliver det skyet, og der komme fortsat en del nedbør. Her falder temperaturen noget, mens den holder sig uændret i resten af landet.

 

I Nordspanien er snegrænsen nede i 1.500 meter, og flere skisportssteder er ved at gøre klar til en ny sæson.

 

I Sydspanien ligger der også sne. På de allerhøjeste bjergtoppe i Sierra Nevada ligger der en smule sne, men med dagtemperaturer på op til 15 grader er det endnu for tidligt at love noget om skisæsonens start.

 

Se Sierra Nevadas hjemmeside her

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.