Regn over øerne, men skønt vejr i resten af landet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/10/2014 - 12:21
Vejr og natur
Statens Meteorologiske Institut, Aemet, advarer folk på Kanarieøerne om, at der kan komme regn. I resten af landet generelt skyfri himmel.
Statens Meteorologiske Institut, Aemet, advarer folk på Kanarieøerne om, at der kan komme regn. I resten af landet generelt skyfri himmel.
De kanariske regnskyl falder primært på de vestlige øer og kan lejlighedsvis blive ledsaget af storm.
I resten af landet vil der være stort set skyfrit, dog kan der først på dagen kommer perioder med overskyet vejr på Balearerne, ved den catalanske kyst og i Valencia.
Dagtemperaturer stiger i den nordvestlige del af landet og Catalonien. Ikke nævneværdige forandringer i resten af landet.
Vinden kommer fra syd på De Kanariske Øer, og fra øst i den sydlige del af fastlandet, den bliver stærk i strædet og det samme i perioder på kysten ved Alborán. Resten af landet får ikke megen vind.
Rundt om i Spanien
Madrid har efter en skyet begyndelse på ugen fået en del sol, og sådan fortsætter det resten af dagen. Hovedstaden oplever stigende temperaturer, som i dag vil være 14 til 27 grader.
Barcelona får også en flot dag, med sol fra en himmel med få skyer først på dagen. Skyerne forsvinder dog i løbet af dagen og gør plads til solen og 17 til 25 graders varme.
Vejret i Spanien, mandag klokken 14:00
Valencia havde overskyet først på dagen, men det bliver der minf´dre af i løbet af dagen. Skyerne forsvinder dog ikke helt fra himlen, men de kommer ikke til at fylde meget. Temperaturene kommer til at ligge på mellem 18 og 29 grader.
Málaga får en delvist skyet dag med en del sol af og til og temperaturer på 21 til 29 grader.
Vejret i Spanien, tirsdag klokken 14:00
Mallorca får en afvekslende dag. Efter en skyet start kommer solen til at skinne uforstyrret i middagstimerne og hen på eftermiddagen. Men om aftenen vender enkelte skyer tilbage, dog uden at regne. Temperaturen vil være 17 til 26 grader.
Gran Canaria får lettere skyet vejr med op til 26 graders varme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.