Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn, torden og hagl

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/07/2014 - 11:15

Vejr og natur


Dele af Central- og Nordspanien har været ramt af et kraftigt uvejr med regn, torden og endda hagl, så sneploven måtte på gaden. Og det er i...

Dele af Central- og Nordspanien har været ramt af et kraftigt uvejr med regn, torden og endda hagl, så sneploven måtte på gaden. Og det er ikke ovre endnu.

 

Indbyggerne i den lille landkommune Almazán i Soria spærrede i går eftermiddag øjnene noget op, da sommerlandet på ganske få minutter forvandlede sig til et hvidt vinterlandskab. Der faldt så meget hagl, at indbyggerne måtte havde skovl og spade frem.

 

Der meldes om oversvømmelser i huse, kældre og garager, og bilerne havde svært ved at komme frem i gaderne. Nogle blev ganske enkelt begravet i hagl og sne. Civilforsvaret måtte på et tidspunkt rykke ud med sneplove for at fjerne hagl, sne og sjask fra gaderne.

 

- Vi har aldrig set noget lignende i hele vores liv, siger byens borgmester, José Antonio de Miguel.

 

Der faldt så meget nedbør, at måleinstrumenterne simpelthen ikke kunne registrere det.

 

Se de vilde billeder fra byen:

 

I dag

I dag næsten halvdelen af landet fortsat i forhøjet beredskab på grund af uvejr med lyn, torden og regn. Aragón og Castilla y León er helt oppe i det næstehøjeste beredskab.

 

Det bliver meget overskyet i dag i Galicien med svag til moderat nedbør i i den vestlige del, som dog kan udvikle og sprede sig i løbet af dagen til resten af den nordlige halvø. Også Asturien og dele af Pyrenæerne får uvejr med regn og torden.

 

Resten af landet stort set skyfrit, bortset fra De Kanarisk Øer, der kan få lidt overskyet vejr.

 

Vejr i Spanien, torsdag kl. 15:00

 

Temperaturen falder let til moderat i Galicien, men i resten af landet begynder juli at vise tænder – mest udsat er de centrale dele af landet.

 

Madrid får i dag tordenvejr og byger med mellem 14 – 23 grader, Barcelona efterhånden skyet og torden med 19 – 26, Valencia også skyet og torden med 21 – 24, og endelig får Málaga ret solrigt vejr med mellem 19 – 28 grader.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.