Rekord i 100-årige
Skrevet af Pia Bruun, man, 04/10/2010 - 11:46
Sundhed & sygdom
Spanierne bliver ældre og lever længere.
Spanierne bliver ældre og lever længere.
Mens der i Málaga Provinsen for 20 år siden kun var omkring 60 personer, som var fyldt 100, er tallet i dag tre-doblet til 182. Men næste år vil tallet være endnu højere. Der er nemlig 113 personer, som næste år fylder 100 år - ”si Dios quiere”.
Den forventede levealder i Màlaga Provinsen er i samme periode vokset med fire år – fra 75 år til 79.
73 procent af de 100-årige er kvinder, hvilket understreger tendensen med, at kvinder lever længere end mænd.
Aldersforskellen på gennemsnitlig levealder mellem mænd og kvinder i Málaga er på 5,6 år.
Det er frem for alt en forbedring af leveforholdene, som gør, at indbyggerne i dag bliver ældre. Bekæmpelse af sygdomme og fattigdom, sanitet og mad på bordet hver dag betyder, at ingen behøver at dø af underernæring, oplyser dagbladet Sur.
Der er på verdensplan registreret 340.000 personer over 100 år. Heraf bor 8.000 i Spanien. Det svarer til, at 0,017 procent af indbyggerne i Spanien bliver 100 år.
Det er Japan, der fører, når det gælder forventet levealder. Der vil om 40 år være 627.000 ældre over 100 år i Japan, hvilket svarer til godt 1 procent af befolkningen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.