Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rekordvarmt 2010

Skrevet af Pia Bruun, man, 19/07/2010 - 12:45

Vejr og natur

Selv om vi synes at det har været en våd og kold vinter, så har de første seks måneder af 2010 har været usædvanligt varme på globalt plan,...

Selv om vi synes at det har været en våd og kold vinter, så har de første seks måneder af 2010 har været usædvanligt varme på globalt plan, faktisk er der tale om rekordvarme, fortæller klimaforsker.

Ifølge de to amerikanske institutioner National Climatic Data Center (NCDC) og NASA/Goddard Institute (GISS) var de første seks måneder af 2010 det varmeste første halvår, der er målt. Målingerne går tilbage til 1800-tallet.
Hos NCDC ligger januar til juni i år 0,59°C over gennemsnittet for perioden 1961-1990. I opgørelsen fra GISS er tallet 0,64°C. For begge datasæt gælder det, at perioden er tæt på 0,1°C varmere end den tidligere rekord for første halvår.

Ser vi udelukkende på landmasserne, så var 2007 en smule varmere end 2010 har været. Og ser vi kun på oceanerne, er 1998 med århundredets El Niño stadigvæk det varmeste første halvår. Betragter vi imidlertid hele kloden, så har 2010 en klar førsteplads hos alle tre institutioner.

Ifølge NCDC var juni 2010 desuden den fjerde måned i træk, hvor der blev sat temperaturrekord. Også marts, april og maj var de varmeste af deres slags. Tallene for GISS og CRU peger i den samme retning.
”Fire rekordvarme måneder i træk er aldrig før observeret", siger klimaforskerne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.