Repsol får tilladelse til nye boringer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/10/2014 - 10:57
Erhverv & Service Vejr og natur Samfund og Politik
Lokalregeringen på De Kanariske Øer kræver en folkeafstemning om de kontroversielle planer for olie- og gasboringer ud for de populære turis...
Lokalregeringen på De Kanariske Øer kræver en folkeafstemning om de kontroversielle planer for olie- og gasboringer ud for de populære turistøer.
Spaniens konservative regering chokerede både lokalstyret, beboerne, turistsektoren og miljøgrupper da den i august trodsede lokal modstand ved at give den spanske oliegigant Repsol grønt lys til at lede efter olie 50 kilometer fra kysterne.
Vi bor her, og her bestemmer vi
Øernes regionale regeringsleder, den konservative Paulino Rivero, siger, at han vil indkalde til en folkeafstemning om olieboringerne den 23. november.
- De Kanariske Øer vil blive nødt til at ændre sin model for bæredygtig turisme for at give plads til udvinding af olie og gas, men det er et spørgsmål, indbyggerne selv skal tage stilling til, siger han.
Lokal modstand vokser
Repsol har i lighed med andre steder langs de spanske kyster fået tilladelse til at lede efter olie og gas under havbunden.
For De Kanariske Øer drejer det sig om en periode på tre års prøveboringer omkring 50 kilometer fra Lanzarote og Fuerteventura.
I henhold til aftalen skal Repsol lægge et depositum på 20 millioner euro for at dække sit miljømæssige ansvar.
Olie- og gassøgningen skal desuden indstilles, hvis der sker et jordskælv i området på mere end 4,5 på richter-skalaen.
Men disse garantier er ikke nok til at overbevise alle. En lokal miljøgruppe har indledt en kampagne mod olieboringerne og opfordrer til demonstrationer på alle syv øer den 18. oktober under sloganet "Vi bor her, og her bestemmer vi”.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.