Årets hit: Franco på køl
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/02/2012 - 12:28
Kunst & kultur
En skulptur af den tidligere spanske diktator Francisco Franco i et køleskab er det helt store trækplaster på en messe for moderne kunst, ARC...
En skulptur af den tidligere spanske diktator Francisco Franco i et køleskab er det helt store trækplaster på en messe for moderne kunst, ARCO, der åbnede onsdag i Madrid.
Værket er kreeret af den spanske kunstner Eugenio Merino og viser generalen med bøjede knæ iført en grøn uniform og mørke solbriller i et køleskab i Coca-Cola-lignende stil.
Merinos moderne værk, "Altid Franco", er en illustration på, hvordan den tidligere diktator, der regerede fra afslutningen af den spanske borgerkrig i 1939 til sin død i 1975, fortsat trækker overskrifter i Spanien.
- Det er tanken om, at man her Spanien holder Franco i live. Vi bliver ved med at tale om ham og debattere ham. Et køleskab er netop et sted, hvor tingene holdes friske, sagde han til nyhedsbureauet AFP.
Franco er her stadig... Altid!
Franco har været død i 37 år, men han er her stadig, lyder forklaringen fra kunstneren
Kunstneren henviser blandt andet til højesteretssagen mod dommer Baltasar Garzón, der er anklaget for at forsøge at retsforfølge folk for grusomheder begået under Franco-regimets. Han nævner også en kontrovers i forbindelse med udgivelsen af en biografi om Franco af Spaniens kongelige historiske Akademi som et eksempel på, at Franco måske nok er død, men han er her stadig. Altid.
30.000 euro for Altid Franco
Skulpturen er lavet af harpiks, silicium og menneskehår, og den var det største tilløbsstykke på udstillingen, der består af værker fra 215 gallerier fra 29 forskellige lande. Men det er noget, der deler vandene.
- Der er folk, der virkelig kan lide det, og andre der ikke kan holde det ud. Spanien delt på emnet om diktatur, sagde Merino, der blev født få måneder, før Franco døde i en alder af 82.
'Altid Franco' i køleskab er allerede et ubetinget hit. Et stor galleri i Barcelona, ADN, er ude af starthullerne og har budt 30.000 euro for skulpturen.
Se video
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.