Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Retssag mod dronningens familie

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/09/2014 - 12:22

Kendte & kongelige


Ikke kun landets tidligere konge, Don Juan Carlos, kæmper med familie-skandaler. Dronning Letizias far, faster og bedstemor er anklaget for at ...

Ikke kun landets tidligere konge, Don Juan Carlos, kæmper med familie-skandaler. Dronning Letizias far, faster og bedstemor er anklaget for at have skjult aktiver - angiveligt for at undgå at betale en kreditor.

 

Letizias faster, María del Henar Ortiz Álvarez, er blevet sagsøgt, efter at hendes designfirma, Henarmonía, S.C, har undladt at betale en af dets kreditorer, Sandra Ruiz, 22.600 euro.

 

INFO: Vi venter på banken med den alternative betalingsmåde. Derfor udskydes starten på PREMIUM nogle dage.

NYT: Bliv abonnent både via kreditkort eller PayPal. Klik her for at undgå denne meddelelse fra oktober

 

Dronningen mister måske farfars hus

Faster Henar skal også betale knap 6.800 euro i renter og sagsomkostninger og skal fremlægge en liste over aktiver, som bliver beslaglagt af retten, hvis sagsøgeren får medhold.

 

Det omfatter blandt andet den ejendom, som hun og hendes bror – altså Dronning Letizias far - Jesús Ortiz Álvarez og deres mor, María del Carmen Álvarez del Valle, arvede fra sidstnævntes eksmand – altså Letizias bedstefar.

 

En dommer mener, at de tre kreative hoveder arbejdede sammen for at holde Henars navn ude af arven for at undgå problemer. Henar menes derefter at have erklæret sig insolvent for at undgå at betale sine kreditorer.

 

Det risikerer de

Den regionale højesteret i Asturien har idømt alle en kaution på 41.149 euro. Hvis de erklæres skyldige, risikerer de op til to og et halvt års fængsel samt dagsbøder på 10 euro i 16 måneder.

 

Både Henar og Jesus kan også blive udelukket fra at beklæde bestyrelsesposter eller lede virksomheder. Hvis de bliver idømt fængselsstraffe på under to år, slipper de ifølge den spanske straffelov for at komme bag tremmer, eftersom der er tale om førstegangs lovovertrædelser.

 

Dronningens faster blev kendt, efter at hun gav udtryk for sin negative indstilling til, at Letizia blev landets nye dronning.

 

Henar insisterede på, at hun var meget glad for Letizia, men følte, at offentligheden havde ret til selv at bestemme, om de ville fortsætte med monarkiet eller genindføre, hvad der ville være Spaniens tredje periode som republik.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.