Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ærkerivaler i kasino-krig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/03/2012 - 11:30

Rejser & oplevelser


De evige rivaler Madrid og Barcelona er igen røget i totterne på hinanden. Denne gang drejer det sig dog ikke om fodbold, men om spillefugle.

De evige rivaler Madrid og Barcelona er igen røget i totterne på hinanden. Denne gang drejer det sig dog ikke om fodbold, men om spillefugle.

 

Den amerikanske mange-milliardær og kasino-magnat Sheldon Adelson har fået masser af omtale i USA for sin støtte til den republikanske præsidentkandidat Newt Gingrich. Men har får i dén grad også en portion opmærksomhed i Spanien efter sine planer om opførelse af Euro-vegas til de spilleglade spaniere.

 

Sheldon Adelson i Barcelona

 

Sheldon Adelson lokker med en investering på ikke mindre end 22,3 milliarder dollar, som skal skaffe turister og beskæftigelse til landet.

 

Læs mere om projektet her

 

261.000 nye job

Euro-vegas-projektet omfatter en Las Vegas-lignende konstellation af 12 hoteller, dusinvis af restauranter, et konferencecenter, tre golfbaner, et stadion og seks kasinoer.

 

Ifølge dagbladet El Mundo vil det nye kasino-mekka skabe 261.000 direkte og indirekte arbejdspladser - i et land, hvor arbejdsløsheden nu nærmer sig svimlende 24 procent.

 

Euro-vegas er en overordentlig tiltrækkende mundfuld for både Barcelona og Madrid, og de to rivaliserende byer er da også finalister til det europæiske gambling-eventyr.

 

Mon også det bliver et hit i Spanien at blive viet af Elvis?

 

- Vi ønsker et sted med betydelig turisme og infrastruktur, siger Ron Reese, der er næstformand for Las Vegas Sands PR-afdeling.

 

Både Barcelona og Madrid opfylder kravene til infrastruktur.

 

Splitte mine bramsegl! Mulighederne er mange i Vegas

 

Kultur eller bare godt vejr?

Og så er det ellers med at trække de positive sider frem for at hive projektet hjem. Barcelona lokker med badestrande, godt vejr, en veluddannet arbejdsstyrke og business-orienteret samfund med en veluddannet arbejdsstyrke. Madrid på den anden side praler med sin historie, geografi og centrale infrastruktur.

 

Meget tyder dog på, at den amerikanske kasino-magnat ikke interesserer sig for hverken kunst, kultur eller veluddannet arbejdskraft.

 

Sheldon Adelson ved lanceringen af ​​Marina Bay Sands i Singapore. Mon 'EuroVegas' i Spanien bliver noget lignende?

 

- Vi valgte Spanien primært på grund af vejret, men også den høje arbejdsløshed og forsikringer om støtte fra regeringen er væsentlige incitamenter, siger Reese.

 

Kasino-krav: drop regler og love

Dagbladene El País og El Mundo afslører, at Las Vegas Sands har bedt om, at regeringen ser stort på arbejdsmarkedets stramme love, lettelse af visum-reglerne for udenlandsk arbejdskraft, fritagelse for betaling af sygesikringsafgifter de første to år, og ikke mindst: det skal være tilladt at ryge i området.

 

 

Men hvor langt vil de to kandidatbyer gå for at vinde Euro-vegas? Formanden for den selvstyrende Madrid Region, Esperanza Aguirre, og den catalanske regeringsleder, Artur Mas, siger begge, at de er villige til at ”se på” alle de regler, der skal ændres, for at Euro-vegas kan blive til virkelighed. Som et slags uafhængigt, republikansk Gambling-land, hvor pengene flyder og røgen ligger i tykke dyner over bordene i lastens hule.

 

Hør hvad folk på gaden mener

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.