Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ørnen presser flypriserne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/03/2014 - 00:05

Fly & trafik


I kampen for at holde på passagererne på indenrigsruterne sænker flyselskaberne nu priserne og tilbyder flere afgange. Det er konkurrencen fr...

I kampen for at holde på passagererne på indenrigsruterne sænker flyselskaberne nu priserne og tilbyder flere afgange. Det er konkurrencen fra AVE – Ørnen – der presser flybranchen, da stadigt flere foretrækker skinner frem for vinger.

 

For første gang nogensinde var der i januar i år 50.000 flere, der valgte højhastighedstoget frem for at flyve mellem de spanske storbyer.

 

De seneste tal fra Spaniens Statistiske Institut viser, at passagertallet med AVE steg med 22,1 procent i januar til i alt 1.914.000. Samtidig faldt antallet af flypassagerer med 7,3 procent til 1.865.000.

 

'Flyv' med 275-350 km. i timen

 

Baggrunden for flypassagerernes skift til AVE skyldes blandt andet, at AVE, der hører under de spanske statsbaner Renfe, startede en kampagne med helt op til 70 procent rabat i forbindelse med åbningen af AVE-strækningen mellem Madrid og Barcelona i 2009.

 

Kampagnen er specielt gået ud over Iberia, der har befløjet ruten siden 1974.

 

Togets komfort

Strækningen fra Madrid til Barcelona gøres som det hurtigste i AVE på 2 timer og 30 minutter – samme tid som mellem Málaga og Madrid.

 

Kun de færreste holder af kø ved både checkin og boarding

 

Flyvetiden med Iberia er på 1 time og 20 minutter. Dertil skal så lægges tid for checkin, ventetid ved boarding, når flyet skal tømmes, ventetid på bagage og endelig transport til og fra lufthavn i begge ender.

 

Flere og flere forretningsfolk vælger AVE-toget, fordi de får en anderledes, rolig kvalitetstid ved togtransporten, hvor de kan sidde og arbejde under hele rejsen.

 

Masser af benplads – selv på turistklassen

 

Riskoen for forsinkelser er ligeledes mindre med AVE, og hvis der sker forsinkelser, får man 50 procent refusion på rejsen, hvis ankomsten er mere end et kvarter forsinket. Hvis du bliver over en halv time forsinket, får du hele billetten refunderet.

 

AVE har tre forskellige prisklasser: Turista, Turista Plus og Preferente. På Preferente er sæderne bredere – kun tre i alt i bredden – og der er servering under rejsen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.