Robotter finder mygge-reder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/10/2014 - 01:00
Vejr og natur
Valencia er den første by i Spanien der anvender fjernstyrede robotfly til komme myggeplagen til livs. De små droner lokaliserer myggereder.
Valencia er den første by i Spanien der anvender fjernstyrede robotfly til komme myggeplagen til livs. De små droner lokaliserer myggereder.
INFO: Vi venter på banken med den alternative betalingsmåde. Derfor udskydes starten på PREMIUM nogle dage.
Et lille flyvende dims med indbygget kamera afsøger stillestående vand, hvor der typisk findes mange myggelarver. Dronerne bliver sat ind i områder, hvor der er vanskelig adgang.
Det gælder for eksempel på rismarkerne i Albufera og flere vådområder, oplyser skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Lokímica, der har fået til opgave at bekæmpe myg og insekter i Albufera Kommune.
Må ikke nærme sig beboelsesområder
Men du skal ikke være nervøs, hvis du ynder at solbade topløs eller praktiserer nudist gartneri.
- Reglerne for brug af droner er meget strenge, forsikrer formanden for kommunens sundhedsafdeling, Lourdes Bernal.
De meget strenge foranstaltninger for at undgå at genere beboernes privatliv gør blandt andet, at dronerne kun må overflyve offentligt-ejede arealer, og de skal altid være inden for synsvidde eller højst en halv kilometer væk fra den, der betjener apparatet.
Firmaet bag dronerne skal ansætte personer med et vist niveau af aeronautisk uddannelse.
Klar til at rykke ud
Usædvanligt høje september-temperaturer kombineret med kraftig regn i de seneste par dage betyder, at der er masser af myg i luften. Kommunen holder derfor gang i dronerne til vinteren sætter ind eller i det mindste frem til midten af november.
Byrådet har oprettet to anti-myggehold, der arbejder året rundt, der er klar til at sætte ind med 24 timers varsel.
Ind til videre har dronerne spottet 335 myggereder, hvoraf de 200 er aktive.
Der er dog ikke fundet nogen reder med de frygtede tigermyg, forsikrer en talsmand fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet.
Kæmpe-myggen gemmer sig
De såkaldte asiatiske tigermyg (Aedes albopictus) blev første gang set i Spanien i Sant Cugat og Cerdanyola i 2004.
I dag findes kæmpemyggen både i Catalonien, Castellón, Alicante, Valencia, Murcia og på Balearerne. Den er kommet hertil fra Sydøstasien, og enhver, der har prøvet at blive stukket, ved, hvor ondt det gør, og hvor meget det svier og klør bagefter.
Som for andre myg er det hunnerne, der stikker, men særligt for tigermyggen er, at jagter blod døgnet rundt.
Pionerer i insektbekæmpelse
Ud over at være fremme i skoene med droner bliver Valencia også den første by i Spanien, der bliver vært for den årlige international konference om mygge-bekæmpelse, afholdt af den europæiske forening EMCA.
Konferencen finder sted fra den 23. til 26. februar 2015.
- Vi her i Valencia er pionerer, når det gælder intelligent overvågning af myg og andre generende insekter, siger formanden for kommunens sundhedsafdeling, Lourdes Bernal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.