Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rumrejser fra Kanarieøer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/12/2013 - 11:19

Fly & trafik


Kunne ud tænkte dig en tur ud til stjernerne? Om få år bliver det måske muligt at rejse ud i verdensrummet fra De Kanariske Øer.

Kunne ud tænkte dig en tur ud til stjernerne? Om få år bliver det måske muligt at rejse ud i verdensrummet fra De Kanariske Øer.

 

Et europæisk rumfartskonsortium har bekræftet sine planer om at tilbyde "billige" ture ud i rummet fra lufthavnen i Maspalomas på den populære spanske ferie-ø Gran Canaria.

 

I planerne indgår brug af et ”shuttle-fly” knyttet til en Airbus 300 som skal sende passagererne ud i rummet – i stedet for at bruge et dyrt fartøj fra en af de officielle rummissioner.

 

700 kilometer over jorden

Det utraditionelle ”shuttle-fly” vil først sende passagererne op i en højde af ti kilometer over jorden, hvorefter selve rumskibet vil blive frigjort fra Airbus-flyet og fortsætter så sin rumrejse 100 kilometer længere op, til kanten af rummet. På sigt vil rumskibet kunne flyve yderligere 600 kilometer længere væk fra jorden.

 

Der vil være plads til fire rum-turister og to piloter per tur.

 

Og i modsætning til de traditionelle rumfartøjer vil både flyet og rumfærge kunne genbruges efter rejsen, skriver spanske avis El País.

 

Selvom billetpriserne endnu ikke er blevet offentliggjort, vil genbrug af rumskibet være med til at reducere omkostningerne betydeligt.

 

Flere turister i rummet

Lavpris-rumturene vil dermed være med til at åbne rummet for et større antal personer, end det har været tilfældet. De få civile, der har besøgt rummet, har alle været mangemillionærer, som har betalt enorme summer for turen.

 

Det schweiziske selskab S3 står bag det ambitiøse initiativ, og har allerede kontaktet en række europæiske myndigheder med tilknytning til ESA, Det Europæiske Rumagentur.

 

Gruppen forventer at sende den første prøvetur op i 2018, og de første officielle rumturister vil blive skudt afsted i 2020.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.