156-dobbelt morder anholdt
Skrevet af Pia Bruun, fre, 03/09/2010 - 10:40

Samfund og Politik
Politiet i Barcelona har anholdt den russiske forretningsmand Mrykhin Konstantin, som er kendt skyldig i 156 menneskers død under en brand i en na...
Politiet i Barcelona har anholdt den russiske forretningsmand Mrykhin Konstantin, som er kendt skyldig i 156 menneskers død under en brand i en natklub i Rusland.
Branden opstod om natten den 5. december sidste år efter et sceneshow med fyrværkeri i natklubben «Khromaya Losad« (Den Røde Hest) i Perm, der ligger 1.150 km øst for Moskva. Det var den værste brandulykke i Rusland i årtier. 156 mennesker brændte ihjel eller døde af røgforgiftning.
Natklubbens ejer og direktør, Konstantin Mrykhin, blev idømt ti års fængsel for at have ignoreret sikkerhedsforanstaltningerne under fyrværkeriet og for at have lukket for mange gæster ind. Natklubben havde kun tilladelse til at rumme 50 personer.
Sagen vakte stor opsigt i de russiske medier og fik den russiske præsident, Dmitri Medvedev, til at sige, at han vil kræve de ansvarlige idømt højeste straf.
Mrykhin stak kort efter dommen af fra de russiske myndigheder. Efterfølgende undersøgelser pegede på, at Mrykhin var flygtet til Spanien, og her lykkedes det altså myndighederne at opspore ham på hans bopæl i Barcelona.
Kan måske også interessere dig
Premierminister i dyb krise overvejer næste skridt
Læs også om de personer, der er involveret i PSOE-krisen.
″Vi kan ikke blive ved med at slå rekorder i turisttal hvert år″
Balearernes præsident om boligkrise, overturisme og politiske udfordringer.
La Estrella-slottet - et korstog i Guadalteba
Skotland og Teba forenet i historien om et hjerte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.