Ryanair dømt for kvindemisbrug
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/02/2012 - 11:45
Rejser & oplevelser
At Ryanair er smart og ofte går lige til – eller over - stregen, er en kendt sag. Men nu er to af selskabets annoncer blevet direkte forbudt....
At Ryanair er smart og ofte går lige til – eller over - stregen, er en kendt sag. Men nu er to af selskabets annoncer blevet direkte forbudt. Det er at gå under bæltestedet, når en kvinde trækker sine trusser lidt ned, siger en annonceorganisation.
Vi skal tilbage til november sidste år, da Ryanair lancerede sin årlige velgørenhedskalender, hvor overskuddet gik til den irsk/spanske organisation DEBRA, der hjælper personer med hudsygdommen Epidermolysis Bullosa.
En meget alvorlig sygdom, der giver uhyggelige blæredannelser på kroppen. Overskuddet fra kalenderen skulle give 50 familier med ramte børn mulighed for at komme til behandlingssteder i Spanien, som hører til blandt de bedste i verden.
Klik her for at læse hele baggrundshistorien: Stewardesser smider tøjet for syge børn
Sig det med flotte piger
Ryanair boss Michael O'Leary er ikke i tvivl om, at sexy-kvinder sælger varen - uanset om det er velgørenhed eller flyrejser. Og det er jo ikke den dybe tallerken, han har opfundet. Simon Spies havde sine morgenbolledamer og i generationer har man ikke kunne præsentere en ny bilmodel uden en sexy-kvinde på kølerhjelmen.
Michael O'Leary med 2012 velgørenhedskalenderen
I den viste annonce, ser man to kvinder i 'fristende positur' og teksten 'Tarifas Calientes y la tripulación € 9,99' – 'Varme priser og besætning € 9,99.'
Men det var for meget for det konservative England.
Forbud
Den britiske annonce-organisation Advertising Standards Authority (ASA) har forbudt to af Ryanairs reklameannoncer.
- Kampagnen er diskriminerende og organisationen har derfor påbudt flyselskabet at indstille den med øjeblikkelig virkning, oplyses det.
Ifølge ASA er det dog ikke så meget påklædningen, der er diskriminerende, men derimod kvindernes positur, som virker seksuelt opfordrende, hvilket er i strid med reglerne.
Ikke overraskende er Ryanair langt fra enig i kritikken. Kvinderne har frivilligt valgt at lade sig fotografere i den sparsomme beklædning, og der kan derfor ikke være tale om diskriminering, lyder argumentet.
Spanske husmødre også på startbanen
En spansk husmoderforening TYRIUS i Valencia har anmeldt selskabet for sin brug af letpåklædte stewardesser i sin reklame for salg af billige annoncer på internettet. Anmeldelsen er sket til det valencianske forbrugerkontor.
Husmødrene langer også ud efter selskabets 2012 kalender.
- Selv om indtægterne fra Ryanairs kalender går til velgørenhedsformål, så ændrer det ikke ved, at selskabet bruger kvinden som sex-objekt i sin markedsføring, siger de vrede spanske husmødre.
Foto fra den seneste kongres i TYRIUS. Måske er de lidt jaloux over, at der ikke bliver kigget så meget efter dem...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.