Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair med stille-fly

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/11/2013 - 10:25

Fly & trafik


Lavprisselskabet Ryanair har lanceret sin sommerplan for 2014, som omfatter i alt 1.600 forskellige ruter – men der kommer mere nyt inden læn...

Lavprisselskabet Ryanair har lanceret sin sommerplan for 2014, som omfatter i alt 1.600 forskellige ruter – men der kommer mere nyt inden længe, oplyser selskabet.

 

Den irske flygigant tilbyder lavprisruter til 29 forskellige lande herunder Grækenland, Italien og Spanien. Men der kommer nye ruter og udvidelser - mere om det senere. Blandt andet kommer der nye ruter fra London Stansted til Bordeaux, Dortmund, Lissabon og Rabat.

 

Ryaniar introducerer også flere nyheder med valg af siddepladser, gratis ekstra lille håndbagage, som en ”lille dametaske eller en lille indkøbspose fra lufthavnen”, et bedre og mere overskuelig website og booking platform samt nat-flyvninger uden irriterende plinge-ling reklamer i tiden mellem klokken 21 og 08.

 

Alle offentlige meddelelser vil blive begrænset til væsentlige sikkerhedsbeskeder og kabinelyset bliver nedtonet, så man kan slumre mere uforstyrret.

 

Passagerer vil også få en ekstra frist på 24 timer til gratis at rette eventuelle fejl i deres booking. Det koster for øjeblikket 110 per person.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.