Ryanair scorer kassen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/01/2013 - 12:14
Fly & trafik
Tvivl om flysikkerheden ser ikke ud til at bekymre passagererne. Den irske lavprisgigant Ryanair havde i løbet af de sidste tre kvartaler af 20...
Tvivl om flysikkerheden ser ikke ud til at bekymre passagererne. Den irske lavprisgigant Ryanair havde i løbet af de sidste tre kvartaler af 2012 en fortjeneste på 613,7 millioner euro. Det er ti procent mere end i samme periode året før.
Det lykkedes direktør Michael O'Leary at klare sig gennem en højere brændstofpriser ved at sætte selskabets afgifter i vejret. I den nævnte periode steg selskabets omsætning med 14,5 procent til godt fire milliarder euro.
Alene i tredje kvartal sidste år steg lavprisselskabets fortjeneste med hele 18 millioner euro svarende til 21 procent mere end i samme kvartal året før.
Pris på bekostning af sikkerhed?
Selv om Ryanair i perioden mellem oktober og december sidste år satte sine afgifter op med otte procent, steg passagertallet i samme periode med tre procent til 17,3 millioner. Det ser med andre ord til at selskabet klarer sig – endog - rigtig godt igennem flere ”nødlandinger” og anklager om forringet flysikkerhed med årsag, i at sparekrav.
Blandt andet har nogle af anklagerne lydt på, at selskabet tvinger piloterne til at flyve med en minimal mængde af brændstof, så de er ude af stand til at holde flyet i luften i tilfælde af forsinkelser og må ”foran i køen” før andre fly, inden det bliver kritisk. Flere piloter stod for nylig frem på tv og fortalte om arbejdsforholdene.
Ingen af disse anklager er dog blevet bevist – faktisk er det modsatte tilfældet. Lavprisselskabet er hidtil blevet renset for alle beskyldninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.