Ryanair scorer på afpresning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/12/2011 - 11:40
Rejser & oplevelser
De spanske luftfartsmyndigheder AENA ser nu ud til at makke ret, efter at Ryanair har truet med at skære ned på turismen på Costa Blanca. I h...
De spanske luftfartsmyndigheder AENA ser nu ud til at makke ret, efter at Ryanair har truet med at skære ned på turismen på Costa Blanca. I hvert fald næsten.
AENA's direktør i El Altet, Santiago Martínez-Cava, sagde mandag, at Ryanairs krav om, at selskabets passagerer skulle gå til fods fra flyet til lufthavnsbygningen ikke var forsvarlig – set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Han foreslår i stedet, at selskabet bruger busser som et alternativ til 'airbridges' eller fingre, hvor man går direkte fra flyet og ind i lufthavnsbygningen.
Vil hellere gå
Ryanair meddelte i sidste uge, at selskabet ikke vil give efter på kravet om, at passagererne går til fods, og spørgsmålet er derfor, hvem der på sigt er den stærkeste i kampen om turismen. Topchef Michael O'Leary hævder, at hans passagerer hellere vil gå fra flyet til lufthavnsbygningen i stedet for at betale ekstra for at blive transporteret i bus.
Nægter at betale finger-afgift
Sagen handler om flyselskabernes betaling af lufthavns-afgifter. Ryanair nægter at betale højere afgifter for brug af fingrene.
Uenigheden med de spanske luftfartsmyndigheder fik sidste uge Ryanairs Michael O'Leary til at true med at halvere selskabets ruter til El Altet-lufthavnen i Alicante. Nedskæringerne skulle træde i kraft til næste sommer, og ville betyde nedlægning af 18 ruter med et deraf følgende tab på 1,5 millioner passagerer, hvilket svarer til en tredjedel af det samlede passagertal i El Altet-lufthavnen.
Meddelelsen førte til et ramaskrig inden for den lokale turistbranche i Alicante, som i forvejen er hårdt presset af recession og krise på det indenlandske marked. Branchen lagde fornyet pres på luftfartsmyndighederne, som nu ser ud til at give delvist efter for Ryanairs krav.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.