Ryanair skal undersøges
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/08/2012 - 11:04
Krimi og katastrofe Rejser & oplevelser
De spanske luftfartsmyndigheder, AESA, har besluttet at foretage en undersøgelse af Ryanair i forbindelse med lavprisselskabets tre nødlanding...
De spanske luftfartsmyndigheder, AESA, har besluttet at foretage en undersøgelse af Ryanair i forbindelse med lavprisselskabets tre nødlandinger i Valencia.
AESA, La Agencia Estatal de Seguridad Aérea, der hører til under det spanske udviklingsministerium, Fomento, vil have klarhed over, om Ryanair har overtrådt de europæiske luftfartsregler.
Læs artiklen om nødlandingerne her
Minimalt brændstof
Sagen handler om, at Ryanair pålægger piloterne kun at fylde et minimum af ekstra brændstof på flyene – udover det, der ska bruges for at gennemføre den planlagte rute. Efter omdirigering fra lufthavnen i Madrid til Valencia på grund af tordenvejr over hovedstaden, sendte piloterne Mayday, da de lå i kø for at lande i Valencia. Flyene var ved at løbe tør for brændstof.
Nægter
Ryanair forklarer, at alle regler for brændstofbeholdning var overholdt og at problemerne opstod, fordi de tre fly fløj i henholdsvis 50, 68 y 69 minutter længere end de planlagte landinger i Madrid. Derudover påstår Ryanair, at de tre fly ved nødlandingerne have brændstof nok til at kunne flyve yderligere 30 minutter.
Anmeldelse
Den spanske forbrugerorganisation CEACC annoncerede i går, at der indgives anmeldelse mod Ryanair til luftfartsstyrelsen AESA.
Organisationens advokat, Eugenio Ribón, forklarer, at såfremt påstandene om for lille brændstofbeholdning bevises, vil der være tale om en meget alvorlig overtrædelse af bestemmelserne, der skal varetage passagerernes sikkerhed. Det kan betyde en bøde på fire millioner euro og en fratagelse af licensen til at flyve i Spanien i tre år.
Fly og bus
Efter et ophold i Valencia, blev passagererne fra de to første fly, der nødlandede, fløjet videre til Madrid.
Passagererne fra det tredje fly blev kørt de 352 km. i bus, da besætningens maksimale arbejdstid ville blive overskredet ved fortsat flyvning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.