Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair: tredje gang er lykkens...

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/01/2013 - 12:24

Fly & trafik


Det var ikke ligefrem en seks timer lang køretur, flypassagererne havde drømt om, da de fredag den 4. januar skulle af sted på juleferie. Men...

Det var ikke ligefrem en seks timer lang køretur, flypassagererne havde drømt om, da de fredag den 4. januar skulle af sted på juleferie. Men sådan blev det, efter at der var opstået strømsvigt ombord på Ryanair-flyet, netop som det skulle til at gå i luften.

 

Ryanair-flyet FR 7335 fra Barcelona til Bilbao skulle havde været lettet fredag aften klokken 20.20, men netop som det skulle til at accelerere, blev flyet mørklagt.

 

Fejl blev ikke rettet

- Vi fik at vide, at der havde været et strømsvigt, og at flyet skulle vende tilbage til lufthavnsbygningen, mens de elektriske installationer blev set efter, fortæller en af passagererne til ABC.

 

- Teknikerne sagde, at det var noget ved motoren, og der manglede en eller anden komponent, som de ikke lige havde, fordi Ryanair ikke har egne teknikere i lufthavnen, siger hun.

 

Efter at nogle mekanikere havde efterset installationerne, fik passagererne at vide, at flyet godt kunne lette alligevel. Men nogle af passagerer forrest i flyet, som havde hørt samtalen mellem personalet og teknikerne, hørte, at ”fejlen ikke var rettet”, og at det skulle ses efter i Bilbao.

 

Flyet rullede igen ud på startbanen, men netop som piloterne skulle til at give den gas, røg al strømmen igen.

 

På vingerne uanset hvad

Herefter begyndte nervøsiteten for alvor at brede sig. Der var nu gået to timer siden første mislykkede forsøg på at lette, og nogle af passagererne krævede derfor, at selskabet fandt en anden løsning. En portugisisk steward forsøgte at berolige gemytterne, men da nogle af passagererne havde hørt, at ”flyet skulle i luften, uanset hvad”, begyndte de at protestere.

 

- Vi krævede at få lov til at forlade flyet, fortæller passageren, som sammen med flere af de øvrige blev stuvet sammen i lejebiler og kørt af sted til lufthavnen i Bilbao – en tur på 600 kilometer.

 

De passagerer, der blev i flyet, landede på bestemmelsesstedet med tre timers forsinkelse, men de øvrige, der havde taget turen i bil, ankom klokken fem om morgenen.

 

Ryanair har siden beklaget episoden, men siger, at forsinkelsen skyldes hensynet til passagerernes sikkerhed.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.