Ryanair vil opruste i Norden
Skrevet af , fre, 23/05/2014 - 10:32
Fly & trafik
Lavprisselskabet Ryanair er i gang med at relancere sig selv. Bedre service og flere flyvninger er del af pakken, og det irske selskab har plane...
Lavprisselskabet Ryanair er i gang med at relancere sig selv. Bedre service og flere flyvninger er del af pakken, og det irske selskab har planer om at sætte 50 nye fly ind i Skandinavien alene.
Mandag sendte Ryanair en meddelse ud til investorerne. Regnskabsåret 2013/2014 blev præsenteret med et overskud på 523 millioner euro. Det var et fald på otte procent i forhold til forrige årsregnskab. Årsagen er stigende brændstofomkostninger og ugunstig valutaudvikling, skriver check-in.dk.
Ryanair har gang i en forvandling af selskabet for at vende udviklingen. Hjemmesiden er blevet mere brugervenlig, hvor det nu kun kræver fem klik at booke en billet, hvor det før tog hele 17 klik.
Derudover har det irske selskab indgået aftaler med de globale distributionsselskaber Galileo og Worldspan, så det er lettere for erhvervskunder at købe billetter. Det vigtigste tiltag for Ryanair er dog at få fat i flere markedsandele, og det er især i Skandinavien, selskabet vil slå til.
180 fly er allerede bestilt
Syv millioner passagere fra Norden er årligt på vingerne med Ryanair, men der er flere kunder at få fat på. Ryanair vil sætte 50 nye fly ind i Skandinavien, og flyselskabet ser ud til at gøre ambitionen til virkelighed, da 180 nye fly er bestilt, der bliver leveret i perioden 2014 til 2018.
- Der er stadig masser af ekspansionsmuligheder i Europa. I Tyskland og Skandinavien kan vi vokse ganske betydeligt, siger marketingdirektør Kenny Jacobs til irishexaminer.com.
Han fortæller, at Ryanairs markedsandel i Europa er på 13 procent, hvilket svarer til 82 millioner passagere. Men det irske selskab drømmer om mere, Ryanair vil gerne kopiere det amerikanske lavprisselskab Southwest Airlines, der har 30 procent af markedet i USA.
På langfart
Ryanair flyver ikke langdistanceruter, men det kan måske ændre sig i fremtiden, afslører marketingsdirektøren.
- Det ligger stadig nogle år ud i fremtiden. Vi har en plan, og vi er overbevist om, at vi kan gennemføre den. Det er blot et spørgsmål om at få fat i nok fly, til at vi kan igangsætte operationen i den størrelse, som vi mener er nødvendig. Flyene er den sidste brik i puslespillet for at komme videre, siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.