Vær lækker i længere tid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/07/2013 - 07:00
Rejser & oplevelser Sundhed & sygdom
Tomater, gulerødder, masser af vand og lidt badeolie under bruseren. Sådan holder du bedst på den brune farve efter en dejlig og solrig somme...
Tomater, gulerødder, masser af vand og lidt badeolie under bruseren. Sådan holder du bedst på den brune farve efter en dejlig og solrig sommerferie.
Mange, lange dage i solen udtørrer huden og gør den mere grov. Når huden bliver solbrændt, er det dens forsøg på at forsvare sig mod UV-strålerne. Så bliver den mørkere og tykkere for at yde bedre beskyttelse mod solstrålerne. Derfor trænger den til ekstra god pleje efter badeferien.
Men hvis du gerne vil have en blød og lækker hud, gælder det ikke bare om at vælte sig i bodylotion. Her får du nogle fif.
Det er normalt at skalle
Brug en god badeolie under bruseren. Smør dig så ind, så snart du er ude af badet. Så binder du ekstra fugt i huden.
Fortvivl ikke, hvis du begynder at skalle. Det er helt almindeligt efter en solrig ferie. Hudcellerne skiftes hele tiden ud med nye, og det er simpelthen bare huden, som fornyer sig. Mange er bange for at skrubbe den brune farve af og undgår derfor peeling på kroppen om sommeren. Men det skal du ikke være bange for: Selve det brune sidder dybere i huden og forsvinder ikke, bare fordi du skrubber lidt på overfladen.
Spis rigtigt
Men det du putter i munden har også betydning. A, B- og C-vitaminer har en positiv effekt på huden, så du kan gnaske masser af gulerødder, mango, spinat, bananer, tomater og abrikoser. De indeholder betakaroten, der stimulerer pigment-dannelsen i huden og giver en hurtig og mere gylden farve. Men også citroner, appelsiner, kirsebær og andre gule, orange og røde frugter og grøntsager, er gode for huden.
Men det er allervigtigst at holde dig væk fra det stærke middagssol, huske en høj solfaktor og solbade med måde. I sommermånederne kan du nøjes med at tage en time på stranden om morgenen eller om formiddagen og så et smut sent om eftermiddagen. Det er det sundeste – både for helse og hud.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.