Så kommer gysserne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/12/2012 - 11:28

Penge & Forbrug
Den første del af EU's redningspakke på godt 39 milliarder euro er nu på vej til den betrængte spanske banksektor. Hjælpen er sendt af ...
Den første del af EU's redningspakke på godt 39 milliarder euro er nu på vej til den betrængte spanske banksektor. Hjælpen er sendt af sted, fremgår det af en pressemeddelelse fra EU's strukturfond, FROB.
Beløbet deles op i fem puljer med hver sin forfaldsdato og bliver fulgt op af en række benhårde krav om fyringer og nedskæringer i modtagerbankerne Bankia, Catalunya Caixa, Novagalicia Banco og Banco de Valencia.
Lånene skal være tilbagebetalt om 12 år til en rente på en procent til gengæld for, at bankerne reducerer deres størrelse med 60 procent inden 2017, fremgår det af 20minutos.
Her gør det mest ondt
En af de hårdest ramte banker er Bankia, som inden for kort tid skal vinke farvel til de første 5.000 medarbejdere i Bankia, Bankia Privada, Finanmadrid og Madrid Leasing. Fyring af 28 procent af bankens ansatte og lukning af 1.100 afdelinger er en del af betingelserne for milliard-lånet. Bankia meddelte den 28. november, at der skal fyres sammenlagt 6.000 ansatte og 39 procent af afdelingerne skal nedlægges.
Med de nye nedskæringer forventer Bankia at skabe et nettooverskud i 2015 på 1,2 milliarder euro.
Ud af de i alt 39.468.000 euro, der skal være med til at finansiere regeringens redningsplan for den spanske banksektor, går de 17.960.000 til Bankia.
Fagforeningerne anslår, at der kommer en lønnedgang på mellem 40 og 50 procent og har varslet, at de i morgen vil lave en protest-demonstration ud for Bankias fornemme hovedkontor på Plaza de Castilla i Madrid.
Kan måske også interessere dig
Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede som ventet renten
Traditionen tro får du her Christine Legardes og ECB’s egen forklaring på nedsættelsen og vurderingen af den aktuelle situation på de finansielle markeder.
Spansk forsvarsindustri sætter kurs mod fremtiden på forsvarsmesse
VIDEO: Kunstig intelligens og simulatorer - banebrydende forsvarsteknologi med alt fra rumradarer til autonome droner.
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.