Sælger ligkistesøm i Mijas
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/11/2013 - 01:00
Krimi og katastrofe
Tobak fra det sorte marked er måske nok billigere, men du risikerer at blive taget godt og grundigt ved næsen.
Tobak fra det sorte marked er måske nok billigere, men du risikerer at blive taget godt og grundigt ved næsen.
Det skete for en række personer, der troede, de havde scoret noget billig smuglertobak. Men da de åbnede pakkerne, viste det sig, at der skulle mere end en overordentligt dedikeret ryger til for at få røg ud af indholdet. I pakkerne var der nemlig kun kork og søm.
En af de snydte rygere har indgivet en anmeldelse til lokalpolitiet i Mijas. Han havde købt en karton cigaretter, men da han åbnede æsken, der var pakket ind som alle andre og af et kendt cigaretmærke, fandt han kun var søm og skruer, skriver Sur.es
Hvorvidt manden, der har købt de ulovlige varer og følte trang til at melde de ”uhæderlige” kriminelle til politiet, nu selv har fået lidt problemer med ordensmagten, melder historien ikke noget om. Det svarer lidt til at anmelde, at den bil, man har stjålet, er blevet stjålet.
Uanset hvad, så undersøger politiet nu sagen.
Et kendt trick
Det er langt fra første gang, der bliver afsløret cigaretpakker underligt indhold. Så sent som i maj i år pågreb politiet en bande, der forsøgte at sælge falsk tobak. Vidner rapporterede om et heftigt slagsmål ved en benzintank i byens udkant, og da politiet dukkede op, forsøgte fire mænd at stikke af.
De blev alle anholdt, og det viste sig, at slagsmålet var opstået, fordi en af de anholdte havde købt 15 kartoner cigaretter af en smuglerbande, men her var der også kun kork, søm og en lang næse.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Smagsprøve på Menorca - 99 sekunder for et genopladet batteri - Toilet til 10 millioner dollar
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Sommerens magi i Sierra Nevada for hele familien
Oplev det specielle sommerprogram i dagene 19. juli – 24. august 2025.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















