Livsdrømmen sank i jorden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/03/2012 - 07:00
Samfund og Politik
Et britisk ægtepar måtte vinke farvel til drømmeboligen, efter at utætte vandrør underminerede husgrunden. Nu kæmper de for erstatning.
Et britisk ægtepar måtte vinke farvel til drømmeboligen, efter at utætte vandrør underminerede husgrunden. Nu kæmper de for erstatning.
Problemerne for ægteparret Martin Wade og Abigail Wesson fra Fuenta Nueva i Granada begyndte i december sidste år. Parret havde selv renoveret på deres hus i to et halvt år, men overladt rørarbejdet til en lokal byggemester. En beslutning de uden tvivl fortryder i dag.
Arbejdet var nemlig så fyldt med fejl, at der ikke gik lang tid, før katastrofen indtraf. Udsivet vand fra de utætte rør underminerede grunden og skabte et halvandet meter dybt hul ved siden af huset. Martin og Abigail var tvunget til at flytte, da det ganske enkelt var for farligt at blive boende.
Lever af svigerforældrenes penge
Siden december er hullet fortsat med at vokse og er i dag fire meter dybt. Det uheldige ægtepar, som havde skudt hele livspensionen i byggeprojektet, lever i dag for penge, som de låner af Abigails forældre. Parret har klaget til flere instanser, men foreløbigt tyder intet på, at de får så meget som en euro i erstatning – til trods for at undersøgelser har slået fast, at det er de utætte rør, som er skyld i undermineringen.
Ubekræftede rygter fortæller, at ægteparrets hus, samt seks andre huse i området, er blevet stemplet som ulovlige af byrådet. Alligevel tog et lokalt byggefirma penge for at sætte husene i stand, selvom de ikke ville blive godkendt til beboelse.
Samme firma har nu tilbudt Martin og Abigails at fylde hullet op med jord – vel at mærke mod en betaling på 400 euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.