Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Så meget tjener kongefamilien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/02/2014 - 10:02

Kendte & kongelige Samfund og Politik


Spaniens Kong Don Juan Carlos har brudt årtiers praksis med hemmeligholdelse af kongefamiliens lønninger og har offentliggjort de nye lønsats...

Spaniens Kong Don Juan Carlos har brudt årtiers praksis med hemmeligholdelse af kongefamiliens lønninger og har offentliggjort de nye lønsatser for Dronning Sofia og Kronprinsesse Letizia.

 

Det er første gang, den 76-årige monark indvilliger i at give oplysninger om familiens indtægter.

 

Kongen tjener 292.752 euro om året, mens hans søn, Kronprins Felipe, må nøjes med halvdelen af beløbet.

 

Dronning Sofía vil i år have en løn på 131.739 euro – omtrent det samme som sidste år.

 

Kronprinsesse Letizia Ortiz og landets fremtidige dronning får noget mindre, nemlig 102.464 euro.

 

I retten om skatteunddragelse

Spaniens kongefamilie har også offentliggjort de samlede omkostninger for Kong Juan Carlos' tre hofte- og rygoperationer, der i 2013 løb op i 165.189 euro.

 

Offentliggørelsen af regnskaberne kommer efter, at kongeparrets yngste datter er blevet dybt involveret i en skandalesag om skatteunddragelse i forbindelse med hendes og hendes mands fælles firma, Aizoon.

 

Prinsessen skal møde i retten i La Palma de Mallorca den 8. februar.

 

Palacio de la Zarzuela

 

Zarzuela-slottet modtager i år i alt 7,7 millioner euro, hvilket er en nedgang på to procent i forhold til året før. Kongen Juan Carlos har lovet fuld offentlighed om beløbets anvendelse.

 

Mens lønindtægterne til kongefamilien forbliver nogenlunde uberørt, er lønningerne til landets undersåtter faldet med hele ti procent, siden det konservative parti kom til magten i 2011.

 

Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Observatorio de Seguimiento i forbindelse med konsekvenserne af regeringens arbejdsmarkedsreform, der trådte i kraft for to år siden.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.