Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Søndag hos PAD

Skrevet af Pia Bruun, ons, 03/11/2010 - 11:52

Vejr og natur

Dyreværnsforeningen PAD i Mijas holder åbent hus på søndag den 7. november og opfordrer samtidig alle dyrevenner til at besøge herberget, hils...

Dyreværnsforeningen PAD i Mijas holder åbent hus på søndag den 7. november og opfordrer samtidig alle dyrevenner til at besøge herberget, hilse på andre to- og firbenede venner og samtidig prøve byens bedste paella.

Bestyren af PAD's kattehjem, Chantal, er nemlig kendt for sin usædvanligt gode paella. Hun gør samtidig en stor indsats for at gøre de månedlige arrangementer til en dejlig oplevelse for besøgende og venner. Pris for en portion paella er otte euro, som går ubeskåret til foreningens drift.

PAD har hårdt brug for økonomisk støtte og hjælp til at drive foreningen videre. Et stort marked, som forrige søndag skulle have sikret ekstraindtægter til foreningens arbejde, druknede i regn. Flere af deltagerne valgte at blive væk på grund af udsigt til kraftig regn, og de der trodsede det dårlige vejr, måtte gå hjem igen uden at have solgt ret meget.

PAD ligger i Mijas Costa på vejen mod Cerros de Aquila ca. 1500 meter efter borgen Sohail. Alle er velkommen til at kikke indenfor.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.