Søskendepar fundet druknet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/07/2011 - 11:42
Krimi og katastrofe
En pige på seks og hendes lillebror på tre blev i går eftermiddag fundet druknet i en saltvandssø ud for Playa Grande i Mazarrón Kommune i ...
En pige på seks og hendes lillebror på tre blev i går eftermiddag fundet druknet i en saltvandssø ud for Playa Grande i Mazarrón Kommune i Murcia Provinsen.
Dykkere på vej i vandet for at lede efter den lille dreng
Børnene var sammen med deres forældre på campingferie i Bolnuevo - et smukt naturområde med naturlige saltvandsøer langs kysterne.
Børnene havde været ud at spille bold på stranden, da bolden pludselig røg ned i en lille sø, som viste sig at være to meter dyb. Det var søskendeparrets ældste søn, der opdagede tragedien, og han forsøgte med det samme at tilkalde hjælp.
Stranden er uden opsyn, og der er ingen livreddere, eftersom der er tale om et naturområde, fremgår det af flere medier.
Dykkeren har bjerget drengen
Den 6-årige pige blev reddet i land af andre badende, mens hendes 3-årige bror først blev fundet senere. Selv om pigen fik akut førstehjælp, stod hendes liv ikke til at redde. Forældrene til de omkomne børn er italienske turister på sommerferie i Spanien. Efterfølgende fik de begge et nervøst sammenbrud og fik tilbud om krisehjælp.
En forfærdelig tragedie. På et øjeblik mistede den italienske familie to medlemmer
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.