Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Søvnig mand dræber nabo

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/08/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


Alle kan blive rasende over naboens gøende hund, men de fleste nøjes alligevel med at råbe lidt. En meget træt mand fra Valencia blev så su...

Alle kan blive rasende over naboens gøende hund, men de fleste nøjes alligevel med at råbe lidt. En meget træt mand fra Valencia blev så sur, at han myrdede sin nabo.

 

Offeret, en 64-årig mand fra Catalonien, som gennem 30 år havde holdt sommerferie i Benicarló i Valencia, boede i en ferielejlighed sammen med sin kone, hund og deres tre børn.

 

Hans nabo, en 61-årig mand fra Vitoria, havde boet i ejendommen i et års tid.

 

De to mænd var begge hundeejere og boede på hver sin etage på Avdenida Papa Luna nummer 85; den ene på anden sal og den anden på tredje.

 

Har brug for at sove

Gerningsmanden, der har natarbejde på et hotel, havde brug for at sove om dagen. Han bad derfor sin nabo om at få sin hund til at holde op med at gø. Det endte i et heftigt skænderi og på et tidspunkt hentede den søvnige mand sit haglgevær frem og skød. Den 64-årige blev ramt lige i ansigtet.

 

Selv om der hurtigt blev tilkaldt en ambulance, var det ikke muligt at redde hundeejerens liv.

 

Gerningsmanden gjorde ingen modstand, da han blev anholdt. Han havde lovlig våbentilladelse.

 

Ikke første gang

Det er imidlertid ikke første gang, de to herrer har været oppe at skændes om hundens gøeri.

 

Naboer fortæller til lokalavisen, at der for nogle dage siden holdt en politibil uden for ejendommen, og at gerningsmanden flere gange har bedt sin nabo om at få hunden til at holde op med at gå, så han kunne få sin tiltrængte eftermiddagssøvn.

 

Mordet fandt sted klokken 15:30, lige midt i siesta-primetime i Spanien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.