Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sánchez annoncerer ni tiltag mod folkemordet i Gaza

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/09/2025 - 06:20

Samfund og Politik

”Spanien står på den rigtige side af historien.”

Blandt tiltagene er en konsolidering af våbenembargoen mod Israel ved lovdekret.

Israel beskylder Spanien for antisemitisme og forbyder Yolanda Díaz og Sira Rego indrejse i landet.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har annoncerede mandag ni foranstaltninger for at stoppe folkedrabet i Gaza, øge presset på den israelske regeringsleder, Benjamin Netanyahu, lindre det palæstinensiske folks lidelser og for at sikre, at Spanien i "et af de mest skammelige kapitler i historien” står på den rette side.

Blandt foranstaltningerne fremhæves et lovbestemt våbenembargo mod Israel og indrejseforbud for dem, der deltager i folkedrabet.

Pedro Sánchez fremførte det i en institutionel erklæring uden spørgsmål fra pressen i Moncloa-paladset, hvor han forklarede de nye foranstaltninger, som koalitionsregeringens to partnere, PSOE og Sumar, har forhandlet frem. Allerede lørdag afslørede den anden vicepremierminister, Yolanda Díaz, at de ville blive vedtaget på ministerrådet i dag.

Fra trappen til Moncloa-paladset mindede Sánchez om, at Spanien altid har fordømt Hamas' angreb den 7. oktober 2023, såvel som Israels ret til at have sin egen stat, men præciserede, at det ene er at beskytte dit land, og noget andet er at bombe hospitaler og lade uskyldige børn dø af sult.

- Det er ikke selvforsvar, det er ikke engang et angreb, det er udryddelse af et folk, som er forsvarsløse, det er at bryde alle love for humanitær ret, understregede Sánchez med alvorligt ansigtsudtryk i sin institutionelle erklæring.

I samme forbindelse mindede han om, at der er flere end 63.000 døde, flere end 159.000 sårede, omkring 250.000 mennesker i risiko for underernæring og flere end to millioner mennesker fordrevet fra deres hjem.

Ifølge Sánchez formår det internationale samfund ikke at stoppe tragedien, hvilket han tilskrev ligegyldighed over for en konflikt, der ikke slutter og meddelagtighed i Netanyahus regering.

De ni foranstaltninger

Hvad angår foranstaltningerne har premierministeren annonceret den hastige godkendelse af en kongelig forordning, der juridisk konsoliderer våbenembargoet mod Israel, som har været anvendt siden oktober 2023, og etablerer et lovbestemt og permanent forbud mod at købe og sælge våben, ammunition og militært udstyr til dette land.

Ligeledes vil gennemsejling af spanske havne forbydes for alle skibe, der transporterer brændstof bestemt for de israelske væbnede styrker, og adgang til det spanske luftrum vil blive nægtet for alle statsfly, der transporterer forsvarsmateriale bestemt for Israel.

Der vil også være forbud mod adgang til spansk territorium for alle personer, der direkte deltager i folkedrabet, overtrædelser af menneskerettigheder og krigsforbrydelser i Gaza-striben.

Derudover vil import af produkter fra de ulovlige bosættelser i Gaza og Vestbredden heller ikke være tilladt, med det formål at bekæmpe disse besættelser, standse den tvungne fordrivelse af palæstinensiske civile og holde løsningen med to stater i live.

I den forbindelse vil de konsulære tjenester, der ydes til spanske borgere, der bor i de ulovlige israelske bosættelser, begrænses til det minimum af bistand, der er lovpligtigt.

Yderligere støtte

For at styrke støtten til Den Palæstinensiske Myndighed har Sánchez forklaret, at de spanske styrker vil blive øget i Grænseassistance-missionen, som Den Europæiske Union har i Rafah, og etablering af nye samarbejdsprojekter med Den Palæstinensiske Myndighed inden for landbrug, fødevaresikkerhed og medicinsk assistance.

Derudover vil bidraget til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten, UNRWA, blive øget med yderligere 10 millioner euro, beregnet på at hjælpe befolkningen i Gaza, ligesom bevillingen til humanitær hjælp og samarbejde for Gaza vil blive forhøjet for at nå 150 millioner euro i 2026.

Ifølge Sánchez vil disse ni foranstaltninger blive gennemført med det samme og supplere de foranstaltninger, den spanske regering allerede har vedtaget over de sidste to år.

- Vi ved, at alle disse foranstaltninger ikke vil være nok til at standse invasionen eller krigsforbrydelserne, men de vil øge presset, lindre en del af de lidelser, befolkningen i Gaza gennemlever, og for at hele det spanske samfund ved, at i et af de mest skammelige kapitler, var deres land på historiens rette side, afsluttede han.

Antisemistik

Reaktionerne fra Israel på Sánchez' bekendtgørelse lod ikke vente på sig, og de har beskyldt Spanien for at være antisemitisk, samtidig med at de har forbudt Yolanda Díaz samt ministeren for ungdom og børn, Sira Rego, at rejse ind i Israel.

I en besked på X har den israelske udenrigsminister, Gideon Sa'ar, betegnet Spaniens politik som fjendtlig over for Israel og tillagt "den korrupte Sánchez-regerings forsøg på at aflede opmærksomheden fra de alvorlige korruptionsskandaler".

Hvad angår indrejsforbuddet mod Díaz og Rego har Sa'ar anført, at det skyldes, at de har overskredet alle grænser med deres udtalelser siden konflikten brød ud, da han anser, at de tydeligt viser deres støtte til terrorisme og vold mod israelere.

Regeringen afviser Israels beskyldninger

På sin side har den spanske regering bestemt afvist Israels "falske og bagvaskende beskyldninger om antisemitisme", såvel som det uacceptable indrejseforbud for to medlemmer af den spanske regering, har kilder i Ministeriet for Udentrigsanliggender, Den Europæiske Union og Samarbejde oplyst.

De samme kilder har forsvaret de af Sánchez annoncerede foranstaltninger med den argumentation, at de svarer til den spanske samfunds majoritetsfølelse og vedtages inden for rammerne af dens suverænitet og i overensstemmelse med dens forsvar af fred, menneskerettigheder og international lov.

I den forbindelse mindes der om, at Spanien de seneste år har tildelt statsborgerskab til 72.000 sefardiske jøder, og at regeringen umiddelbart fordømte det grufulde attentat, begået af terrorgruppen Hamas og til enhver tid har krævet løsladelsen af alle gidsler, ligesom den også vedtog den første nationale plan mod antisemitisme i januar 2023 og besluttede at anvende IHRAs definition af antisemitisme. Denne regering er forpligtet mod bekæmpelse af antisemitisme og racisme, understreger de.

De forsvarede også endnu engang eksistensen af to stater, Israel og Palæstina, som lever side om side i godt naboskab, og krævede at Israel stopper for besættelsen af Gaza og Vestbredden, stopper volden mod den palæstinensiske civilbefolkning og stopper den humanitære blokade af Gaza-striben. 

Den spanske regering vil ikke lade sig skræmme i sit forsvar for fred, international ret og menneskerettigheder, sluttede det.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.