Sánchez i Kongressen om Ceuta

Detaljeret gennemgang af Pedro Sánchez' redegørelse

1. Ingen efterretningstjenester forudså omfanget – alle rapporter offentliggøres

• Afvisning af forhåndsviden om massiv bølge: Sánchez slog fast, at ingen spansk efterretningstjeneste havde forudset det massive pres den 30. og 31. juli. Han understregede forskellen på at registrere en gradvis stigning i svømmere hen over juli og at kunne forudse en ankomst af op mod 70.000 mennesker på få timer. Ingen rapport, som nåede regeringen, advarede om en hændelse af den kaliber.

• CENIF-rapporterne fra 28. og 29. juli: Regeringen modtog to interne orienteringer fra Centro Nacional de Inmigración y Fronteras (CENIF), der er underlagt politiets udlændingeafdeling. Disse pegede på aktivitet på sociale medier, men vurderede den som »ikke bekymrende«. De nævnte en gradvis stigning i forsøg på at svømme over grænsen grundet godt vejr, og dagen før hændelsen vurderede CENIF risikoen som henholdsvis »lav og middel«.

• Offentliggørelse af alle sagsakter: Sánchez lovede fuld gennemsigtighed og meddelte, at han har givet ordre til at samle og offentliggøre samtlige rapporter, som regeringen ligger inde med, i et offentligt dossier. Moncloa oplyser, at dette vil ske i næste uge – senest den 9. september – eventuelt efter at dokumenter formelt afklassificeres på et ministerrådsmøde.

2. Marokkos rolle og politirapporten til Audiencia Nacional

• Ingen »faste beviser« mod Marokko: Dagen forinden var det kommet frem, at en politirapport udleveret til Audiencia Nacional-dommer María Tardón pegede på aktiv styring og planlægning fra marokkanske sikkerhedsstyrkers side. Sánchez fastholdt dog over for parlamentet, at regeringen fortsat ikke har modtaget uomtvistelige, håndfaste beviser på, at den marokkanske stat har udtænkt eller orkestreret krisen.

• Varsel om hård reaktion: Skulle der fremkomme faste beviser, vil den spanske regering handle med »fuld hårdhed«. Han pointerede, at regeringen før har vist, at den ikke viger tilbage for at konfrontere fremmede magter, når det kræves.

• Kritik af politiets kommandovej: Sánchez rejste direkte spørgsmål ved, hvorfor CENIF udarbejdede en rapport til dommeren om marokkansk involvering uden at orientere politiledelsen eller Indenrigsministeriet, når rapporten indeholdt emner med potentiel betydning for statens sikkerhed.

• Marokkansk passivitet undersøges: Han erkendte, at det endnu skal klarlægges, hvorfor det marokkanske gendarmeri svigtede kontrollen den 30. juli – om det skyldtes reel mangel på kapacitet eller bevidst passivitet.

• Samarbejde var afgørende for tilbagesendelser: Premierministeren fremhævede, at 90 % af de ankomne allerede er blevet sendt tilbage takket være samarbejdet med Marokko, hvilket EU-Kommissionen har anerkendt som en af de hurtigste tilbagesendelsesprocesser i Europa. Han tilføjede dog, at det fremtidige samarbejde med Rabat uundgåeligt må ændres og tilpasses de nye realiteter.

3. Forsvar for de spanske betjentes ageren

• Menneskeliv frem for grænsehegn: Sánchez forsvarede de spanske betjente, der stod ved molerne den 30. og 31. juli. Betjentene stod i et umuligt dilemma: enten at lade folk passere eller at standse dem med massiv magt ude i vandet ved molerne, hvilket uundgåeligt ville have ført til en massiv tragedie med mange druknede.

• Han kaldte betjentenes beslutning om at prioritere menneskeliv og menneskelig værdighed for »den rigtige, den klogeste og den mest modige handling«.

4. Suverænitet og diplomati: Marokkos ambassadør blev indkaldt

• Ceuta og Melilla forbliver spanske for altid: Sánchez understregede, at Ceutas og Melillas spanskhed er uomtvistelig og forankret århundreder tilbage via Wad-Ras-traktaten, og at de vil forblive spanske »til tidernes ende«. Byerne udgør Spaniens og EU’s eneste landegrænse på det afrikanske kontinent.

• Diplomatisk protest den 21. august: Sánchez afslørede, at udenrigsministeriet i stilhed indkaldte Marokkos ambassadør i Madrid, Karima Benyaich, den 21. august efter uacceptable udtalelser fra to marokkanske ministre, som kaldte de to spanske byer for en »historisk og geografisk ret« for Marokko. Moncloa holdt indkaldelsen hemmelig af hensyn til diplomatisk tilbageholdenhed under den igangværende krise.

5. Økonomisk genopretning og fysisk sikring af grænsen

• 309 millioner + 100 millioner euro: Ud over den allerede vedtagne hjælpe- og investeringspakke på 309 millioner euro til Ceuta (svarende til 16 % af byens BNP), lovede Sánchez en ekstra hjælpepakke på 100 millioner euro til at afbøde de akutte følger af krisen.

• Markant opgradering af grænsens infrastruktur:

• Forlængelse af molerne ved henholdsvis Tarajal og Benzú.
• Etablering af et permanent maritimt afspærringssystem i vandet.
• Udvidelse af Guardia Civils overvågningssystem (SIVE).
• Opsætning af nye termiske kameraer og anvendelse af droner.
• Indkøb af nye patruljebåde og specialudstyr til undervandsintervention.

• International støtte: Spanien anmoder officielt om en permanent Frontex-tilstedeværelse i Ceutas havn og ved grænsemolen samt en dedikeret Europol-mission til at overvåge og bekæmpe ulovlige migrationsnetværk.

6. Ny status i EU og kongebesøg

• Ceuta og Melilla fuldt ind i EU: Sánchez vil rette op på den historiske fejl fra Spaniens optagelse i EU, hvor enklaverne blev holdt uden for EU's toldunion. Målet er:

• Fuld integration i EU's toldunion (uden at miste det særlige, fordelagtige lokale skattesystem).
• Anerkendelse som såkaldte »ultraperifere regioner« (samme EU-status som De Kanariske Øer).
• Fast sæde i EU's Regionsudvalg.

• Kong Felipe VI besøger enklaverne: Sánchez annoncerede, at kong Felipe VI vil aflægge officielt besøg i Ceuta og Melilla i de kommende uger for at markere den spanske stats urokkelige opbakning (Moncloa præciserede efterfølgende, at datoerne endnu ikke er endeligt fastlagt).

7. Den overordnede migrationspolitik

• Forsvar for regeringslinjen: Sánchez forsvarede sin model med at bekæmpe menneskesmuglernetværk sideløbende med at skabe regulære migrationskanaler og investere i oprindelses- og transitlande. Han fremhævede, at de irregulære ankomster til Spanien faldt med 42,6 % i 2025, og at tallene fortsat ligger markant under Italiens.

Oppositionens og støttepartiernes reaktioner

Alberto Núñez Feijóo (PP)

Lederen af oppositionen krævede Sánchez' afgang. Feijóo argumenterede, at Sánchez må gå af som »inkompetent«, hvis han vitterlig intet vidste forud for stormløbet, eller som »medskyldig«, hvis han vidste det og dækkede over det. PP anklagede også regeringen for kujoneri ved at have indkaldt den marokkanske ambassadør i al hemmelighed i modsætning til offentlige kriser med andre lande som Argentina eller Italien.

Regeringens parlamentariske støtter

(Sumar, Junts, ERC m.fl.): Sánchez mødte også skarp kritik fra sine egne allierede, som betegnede regeringens krisestyring som elendig og kritiserede Sánchez for at lægge sig fladt ned for og beskytte Marokko. Junts anførte, at Sánchez enten lyver for at skåne styret i Rabat, eller at han ikke har reel kontrol over rigets sikkerhed.

Redegørelsen fandt sted på baggrund af store folkelige demonstrationer i hele Spanien dagen før, arrangeret af kommunernes landsforening (FEMP) under parolen »Ceuta se defiende, no se vende« (Ceuta forsvares, den sælges ikke).