Sand, sne og palmer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/11/2013 - 11:02
Vejr og natur
Halvdelen af Spanien er ramt af et kraftigt vintervejr. På Costa Blanca er der faldet sne, og det samme gælder for hovedstadsregion Madrid, hv...
Halvdelen af Spanien er ramt af et kraftigt vintervejr. På Costa Blanca er der faldet sne, og det samme gælder for hovedstadsregion Madrid, hvor der er udsigt til yderligere et par centimeter sne.
I alt er 30 provinser i forhøjet beredskab på grund af kraftig vind, regn, sne og temperaturer på ned til minus ti grader.
Alicante dækket af et fint snelag
Turister på Costa Blanca spærrede i går øjnene op, da de populære badestrande i Valencia var dækket med et pænt lag sne og hagl. I de indre egne af Spanien kan der i dag komme helt op til fem cm sne.
Vil du med på en køretur i Alicante?
Ned til ti graders frost
De to nordøstlige regioner Catalonien og Valencia er begge i orange beredskab på grund af sne og frost.
Sneskovlen er fundet frem, for der er mere på vej
I Lérida falder temperaturen til minus ti grader, hvilket er det hidtil koldeste, der er målt i år. Også i Barcelona og Girona bliver det bidende koldt, helt ned til minus otte grader. 112 advarer her indbyggerne ikke at køre i bil unødigt.
Beskeden snemand på Costa Blanca
Men også på Costa Blanca falder sneen, og flere strande var i går dækket af et fint lag hagl og snesjap. I de indre egne i Valencia og Alicante kommer der op til fem cm i højder over 600 meter.
Sneboldkamp på stranden?
Varsler i syd
I Sydspanien bliver det blæsende ved Gibraltarstrædet. I Cádiz er der varsel om hård vind fra klokken 21 i aften til natten til lørdag.
Find det varme vintertøj frem, hvis du skal til Costa Blanca
Også i Málaga, Granada og Almería bliver det blæsende, og i de indre dele af regionen kan der komme sne i højder over 500 meter.
Pool i Valencia, mærkeligt nok uden turister
Málaga-provinsen er i ”gult” beredskab på grund af blæst og høje bølger.
Alicante og omegn ligner et juleeventyr i disse dage
Varslet gælder fra klokken ti i dag til i morgen eftermiddag klokken 15 for Guadalhorce, Costa del Sol og La Axarquía. I de østlige egne slutter varslet dog klokken 18 i dag.
Det fine snelandskab på Costa Blanca
Gran Canaria hyllet ind i sand
På den vestlige del af de De Kanariske Øer kommer der op til 60 mm nedbør i løbet af de næste 12 timer.
Ø-boerne bliver sandblæst denne uge
Mest udsat er La Palma og El Hierro, mens den østlige del af øerne kommer til at lide under ”calima”, en slags tæt sandtåge fra Sahara, der i de næste par dage fejer ind over øerne.
Saharasandet danner en tyk dis
Madrid får i dag letskyetvejr med en til ti grader, Barcelona får letskyet vejr med fire til 11 grader, Valencia får nedbør og fire til otte grader og Málaga kan regne med vekslende skydække, byger og ni til 16 grader.
En strand kun for de særligt varmblodede
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.