SAS erkender fejl og betaler merudgift
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 01/02/2012 - 12:18
Penge & Forbrug Rejser & oplevelser
Trafikstyrelsens kommunikationschef sætter SAS-ansvar på plads og efter Spanien i Dags artikel om, hvordan SAS lod hånt om sine kunder, erken...
Trafikstyrelsens kommunikationschef sætter SAS-ansvar på plads og efter Spanien i Dags artikel om, hvordan SAS lod hånt om sine kunder, erkender SAS nu også, at flyselskabet har fejlinformeret sin kunde i forbindelse med Spanairs krak.
Seneste nyt nederst i artiklen
Vores læser, Jørgen Nellemose, havde returbilletter fra Danmark til Spanien den 4. februar. Billetterne var købt hos og betalt hos SAS, hvorefter SAS valgte at booke vores læser på et Spanair-fly. Da Jørgen Nellemose henvendte sig til SAS efter Spanair-krakket, afviste en SAS-medarbejder, at SAS skulle ombooke eller refundere hans billet. Han fik i stedet besked på at henvende sig til Spanair.
Da Spanien i Dag offentliggjorde historien mandag, rettede vi samtidig henvendelse til SAS og bad om kommentar til sagen. Da vi ikke umiddelbart hørte noget, ringede vi til kommunikationschef, Thorbjørn Ancker, i Trafikstyrelsen, for at bede ham belyse kundens rettigheder.
Klik her for at høre Thorbjørn Anckers svar
Thorbjørn Ancker henviser i sit svar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi rettede derefter henvendelse til dertil, og fik kontakt til Henrik Lundgaard Sedenmark, der er jurist i Forbrugerklagenævnets sekretariat.
Hvem har ansvaret i den pågældende sag? Hvordan klager man? Hvor lang tid tager det – og er kunden berettiget til at kræve erstatning for de andre flybilletter, han har været nødt til at købe?
Klik her for at høre Henrik Lundgaard Sedenmarks svar
SAS svarer, og vi spørger igen
I mellemtiden indløber der en mail fra SAS' kommunikationschef, Mikkel Thrane, hvori der blandt andet står, "at det er det klart, at kunder, der har købt deres billet hos SAS selvfølgelig kan få deres billet refunderet. Vi er nu ved at undersøge sagen".
Der var jo en god besked, men Spanien I Dag svarer tilbage med følgende spørgsmål:
"Nu, hvor du på SAS' vegne erkender, at SAS-personale den 28. januar 2012 har begået en alvorlig fejl overfor Jørgen Nellemose ved at afvise SAS' forpligtelser i forbindelse med Spanairs stop, kan du så bekræfte, at SAS vil dække Jørgen Nellemoses udlæg til alternativ hjemtransport?"
Vi ser frem til svaret, som Henrik Lundgaard Sedenmark bekræfter, at SAS er forpligtet til inden for rimelighedens grænse.
Seneste nyt
Onsdag den 1. februar 2012 kl. 13:50
SAS' kommunikationschef Mikkel Thrane meddeler Spanien i Dag, at flyselskabet refunderer Jørgen Nellemoses merudgift ved køb af andre billetter med Cimber Sterling.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.