SAS tillader nu underholdning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/12/2013 - 12:00
Fly & trafik
Har du også prøvet at glemme at slukke din mobil på flyet OG overlevet til at fortælle historien bagefter? Ja, så er du nok ikke alene. End...
Har du også prøvet at glemme at slukke din mobil på flyet OG overlevet til at fortælle historien bagefter? Ja, så er du nok ikke alene. Endelig er det også gået op for myndigheder og flyselskaber. SAS tillader nu som det første selskab, at mobiler og tablets forbliver tændt under flyrejser.
De nye regler gør dog ikke, at du ikke skal følge med i den obligatoriske fremvisning af flyets sikkerhedsudstyr. Fremover vil kabinepersonalet sige følgende:
"Vi vil nu demonstrere sikkerhedsudstyret ombord, og da vi har brug for din opmærksomhed beder vi dig venligst fjerne høretelefonerne. Du må gerne bruge elektronisk udstyr, så længe det er sat i flight mode under hele flyvningen."
Husk at sætte mobilen på flyfunktion
SAS er først
SAS er derfor et af de første selskaber til at tillade brug af elektronik under start og landing. Det er blevet tilladt, efter en aftale mellem EU-kommissionen og det europæiske luftsikkerhedsagentur EASA blev indgået i mandags, skriver check-in.dk
Den eneste restriktion er bare, at din mobiltelefon eller tablet skal være sat på Flight Mode.
- Der har længe været debat om udviklingen inden for området, og vi har oplevet et klart ønske fra kunder og flybranchen om at modernisere reglerne og følge den teknologiske udvikling. Vi har reageret effektivt og ændret vores procedurer, så snart lovgivningen var klar, og kan allerede nu fire dage efter myndighederne ændrede reglerne starte vores flyvninger i henhold til det nye regelsæt, fortæller Trine Kromann-Mikkelsen, der er pressechef hos SAS til check-in.dk
Gælder ikke bærbare
SAS understreger dog, at de nye regler ikke gælder for traditionelle bærbare computere. En bærbar computer har en størrelse, så den udgør en stor risiko, hvis den begynder at flyve rundt i kabinen.
De nye regler er indført så hurtigt, at SAS ikke har nået at opdatere selskabets sikkerhedsvideoer endnu. I disse dage bliver passagerer bedt om at se bort fra videoen, der er lavet efter de gamle regler.
Men det er ikke kun reglerne for brug af elektronik, der bliver lavet om på. EU-Kommissionen arbejder nemlig på at få gennemført flere ændringer i løbet af næste år.
-Vi tager nu første skridt mod sikker brug af elektronik under start og landing. Derefter vil vi se på, hvordan man kan koble sig på et netværk, mens man er ombord. Vi forventer at udstede nye EU-retningslinjer for brug af elektronik med sendefunktionen slået til ombord i fly fra europæiske flyselskaber i løbet af et år, skriver EU-transportkommissær Siim Kallas i en pressemeddelelse.
Når din telefon eller tablet sættes på flightmode eller flytilstand, holder den kort sagt op med at udsende signaler af nogen art. Piloten behøver således ikke bekymre sig om, at en mobiltelefon, der prøver at fange et signal, kan gå ind og forstyrre flyets instrumenter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.