Satire, ild og gadefest
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 18/03/2014 - 10:48
Rejser & oplevelser
Las Fallas er en af de mest berømte festivaler i Spanien, og de store dukker koster op mod 400.000 euro, men alligevel ender det hele med at g
Las Fallas er en af de mest berømte festivaler i Spanien, og de store dukker koster op mod 400.000 euro, men alligevel ender det hele med at gå op i røg. Det er lige, du kan opleve noget ganske særligt i Valencia.
Fidel Castro som den onde heks i Snehvide
Valencia sparer ikke på fest og fornøjelser, men der er ikke en eneste cent til overs for regionens kreditorer. Mens den gældsplagede kommune kæmper med massivt underskud, bliver der ikke skåret i budgettet til afholdelse af den årlige Fallas-festival.
Der bliver knoklet løs for at gøre klar til Fallas
Et lift af tyskerne
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, er i år blevet karikeret sammen med den tyske kansler Angela Merkel i en situation, som skal illustrerer det nuværende forhold mellem de to EU-ledere og deres lande.
Rajoy på skuldrene af Merkel
Den tyske leder giver Rajoy en ridetur på skuldrene, og den spanske leder er klædt i tyrefægterkostume, mens han fremviser et par tyretestikler.
Det er ikke første gang, Merkel har været en del af Fallas-optoget. Sidste år blev hun karikeret som skolelærer, der underviste de små elever (Rajoy, finansminister De Guindos og vicepremierminister Sáenz de Santamaría) i, hvordan man laver nedskæringer.
Den figur, der vinder prisen som den bedste, er den eneste, der ikke ender med at blive brændt i det traditionelle bål, der indgår i Valencias mest internationalt kendte festival.
Når penge går op i røg
Men hvad handler denne underlige festival egentlig om?
Det er en gammel tradition, der markerer overgangen fra vinter til sommersolhverv, og det er en fest, som i dén grad prikker til alle tilskuernes sanser.
Hver dag er der festfyrværkeri, 'mascletá,' så jorden ryster under en. 100.000 mennesker i pragtfulde kostumer går i processioner med musik fra 300 orkestre, og byens skytshelgen 'Den hellige Jomfru for de Værgeløse' - 'Los Desamparados' – modtager 50.000 blomsterbuketter.
Fyrværkeri-mesteren hædres efter sit værk
Den sidste aften afbrændes, 'cremá,' de mange Fallas-figurer overalt i byen. Ilden har renset det gamle væk - noget nyt kan skabes...
Satire for fuld skrue
Barack Obama har tidligere optrådt som Snehvide
Det er satire i topklasse, når Valencia afholder den årlige folkefest. Topfolk fra hele verden er i vælten ved paraderne i Valencia Centrum. Hvad med en Mariano Rajoy som troldmand, hvor han laver voodoo med en lille Zapatero-dukke? Eller Fidel Castro forklædt som den onde heks i Snehvide, Barack Obama som Snehvide eller rygelovens første offer, der "døde af kulde".
Hugo Cháves har også været et smut i Valencia
Dette års Fallas startede lørdag, og begivenheden falder hvert år de samme datoer nemlig fra den 15. til den 19. marts.
En noget løssluppen Rajoy
På cigaret-pakken står der: Rygning kan medføre kulde-døden
'Cremá', afbrænding af Falla, overvåges nøje af brandfolkene den 19. marts
Kinesere på rådhuset hver dag
Fyrværkeri hyler og oser hver dag foran rådhuset
Hver dag til frokost ryster vinduerne i bygningerne omkring Plaza del Ayuntamiento, når der bliver sat fut i 'la mascleta' – ti minutters øredøvende larm fra 'kinesere', der efterlader en go' lugt af krudt i luften.
Alle figurerne er ret imponerende
Hvis du overvejer en tur dertil, er det godt at tjekke hoteller på forhånd. Du er nemlig i sagens natur ikke den eneste, der vil opleve den helt specielle fest. Og så er det selvfølgelig bedst at bo midt i byen, hvor det meste foregår. Men skynd dig for i morgen er altså den sidste dag!
Der er masser af flot fyrværkeri til forårsfesten i Valencia
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.