Sean Connery for retten
Skrevet af Pia Bruun, tor, 07/10/2010 - 11:33
Samfund og Politik
Eks-agent 007 Sean Connery og hans hustru, Micheline, skal møde i retten i Marbella den 15. oktober.
Eks-agent 007 Sean Connery og hans hustru, Micheline, skal møde i retten i Marbella den 15. oktober.
Parret skal afhøres i forbindelse med den såkaldte Goldfinger-sag, der handler om ulovlige byggetilladelser i Marbella.
Det er den britiske ambassade i Spanien, der har informeret de spanske myndigheder om Connerys bopælsadresse på Bahamas. Ambassaden bekræfter samtidig, at den skotske skuespiller vil møde op til retsmødet, oplyser dagbladet Sur.
Sagen startede i 2007 og handler blandt andet om tilladelse til opførelse af et lejlighedskompleks på Connerys grund, Malibú, der ligger i et af de eftertragtede strandkvarterer i Marbella.
Connery fik af Marbellas tidligere kommunalbestyrelse tilladelse til opførelse af 72 lejligheder på grunden. Anklageren mener, at kommunen blev snydt for 2,7 millioner i lokale skatter og afgifter i forbindelse med nybyggeriet.
Sean Connery har foreløbig betalt 3,3 millioner euro i kaution for at forblive på fri fod, mens undersøgelserne foregår.
Kan måske også interessere dig
Afsløringer fra de offentliggjorte dokumenter
Det store spørgsmål for mange spaniere har altid været, hvor meget kongen reelt vidste, før Tejero trak pistolen i Kongressen.
Ny undersøgelse afslører markante prisforskelle på taxi-taksterne
Priserne stiger mest på ferieøerne.
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















