Seks anholdt for dyremishandling
Skrevet af Pia Bruun, fre, 04/06/2010 - 10:30
Samfund og Politik
Mishandling af en kvie under byfesten i Alhaurín el Grande sidste weeekend har fået sit første retslige efterspil.
Mishandling af en kvie under byfesten i Alhaurín el Grande sidste weeekend har fået sit første retslige efterspil.
Seks unge blev i går anholdt, sigtet for dyremishandling. Sigtelserne er baseret på videooptagelser af mishandlingen (se foto, red), der fandt sted i tyrefægterareanen i Alhaurín el Grande tidligt søndag morgen. Billederne viser, hvordan en gruppe unge mænd slår, skubber og mishandler dyret, som til sidst måtte aflives på pladsen.
Sagen er anlagt af en lokal dyreværnsforening, og der er kommet hundredvis af klager over, at mishandlingen kunne finde sted midt under den lokale byfest, uden at myndighederne greb ind. Det er lykkedes politiet at identificere omkring 12 unge, hvoraf de seks nu er blevet anholdt og sigtet for dyremishandling.
Alhaurín el Grandes konservative borgmester, Juan Martín Serón, har besluttet at forbyde de populære kalveløb i gaderne fremover.
”Når myndighederne ikke kan kontrollere en offentlig begivenhed, så er der ikke andet at gøre, end at suspendere den”, siger borgmesteren.
Ifølge kommunale kilder døde kvien ikke af mishandlingen, men af et brutalt sammenstød med en anden kvie.
Videooptagelsen er lagt ud på Internettet og kan ses på Diario SUR's hjemmeside ved at klikke her
Kan måske også interessere dig
Dommer truer premierministerens hustru med magtanvendelse
Dommer Peinado raser igennem: Presser på for nævningeting mod Begoña Gómez trods manglende kendelse.
Hantavirus-udbrud på krydstogtskib til Gran Canaria
Det ved vi om tragedien på MV Hondius. Men, hvad er hantavirus og, hvordan beskytter man sig?
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















