Scorer stort på konflikt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/08/2013 - 09:10
Fly & trafik
Turister, der i efteråret skulle have set pyramider og kameler i Egypten, kan i stedet se frem til paella og pool i Spanien. Danske rejseselska...
Turister, der i efteråret skulle have set pyramider og kameler i Egypten, kan i stedet se frem til paella og pool i Spanien. Danske rejseselskaber har allerede booket en ordenlig bunke hotelværelser, så man kan med rette sige: den enes død, den andens brød.
De politiske optøjer i Egypten får nu danske rejseselskaber til at aflyse alle rejser til landet indtil januar. Udenrigsministeriet fraråder samtlige rejser til de konfliktramte områder, og fraråder nu også unødvendige rejser til turistområderne.
Derfor aflyste Spies og Star Tour, der er Danmarks to største rejseselskaber, mandag alle rejser til Egypten. Det betyder, at hotellerne på De Kanariske Øer får fingre i de mange danske ferieopsparinger i stedet.
- Det er en overvejet beslutning, fordi vi ikke rigtig kan se lys i horisonten omkring, hvornår vi kan lukke op for Egypten igen, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour til Spanien i Dag.
I Radio Solymar Weekly på fredag kan du høre interview med kommunikationschef for Spies Rejser om, hvad selskabet gør med de mange gæster, der nu har fået den planlagte tur til Egypten aflyst.
Atlantis er optimister
Ifølge Stig Elling har Star Tour knoklet hårdt for at få skaffet erstatningsrejser til de mange gæster, der nu har fået aflyst vinterferien i varmen.
De vil vil få tilbudt erstatningsrejser til De Kanariske Øer. Beslutningen er truffet nu for at undgå et kapløb om hotelværelserne med de tyske og engelske rejseselskaber.
Selvom de fleste selskaber aflyser rejserne året ud, har danske Atlantis Rejser ingen planer i den retning. Selskabets hoveddestination er Egypten, og på dets hjemmeside bliver der fortsat reklameret for og solgt rejser til Egypten. Man "regner" med, at der bliver lukket op for rejser igen om et par uger. Atlantis Rejser ønskede ikke at give en uddybende kommentar til Spanien i Dag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.