Æseltaxa til debat
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/07/2011 - 11:40
Rejser & oplevelser
Der er næppe nogen taxa, der er mere berømt end den verdenskendte 'æsel-taxa' i Mijas. I 40 år har de langørede firbenede dyr vandr...
Der er næppe nogen taxa, der er mere berømt end den verdenskendte 'æsel-taxa' i Mijas. I 40 år har de langørede firbenede dyr vandret rundt med tusindvis af turister i byens smalle gader.
Det er blevet til millioner af billeder og tonsvis af goodwill for den 'Hvide by i bjergene', som i årtier var den mest kendte betegnelse for Mijas Pueblo.
Udvalg for forandring
Selv om det er blevet til rigtig mange kilometer på de toppede brosten, er der ikke den helt store forskel på æsel-taxaernes drift i dag - og så for fyrre år siden. Men det skal der laves om på nu. Den nye konservative kommunalbestyrelse har besluttet at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde nye retningslinier for æsel-taxaernes drift.
Udvalget skal blandt andet komme med forslag til nye ruter. Indtil videre har æslerne kun måttet færdes i gaderne omkring torvet Plaza Virgen de la Peña og på Avenida de México, men der er forslag frem om en udvidelse af æsel-taxaernes 'dækningsområde'.
De lugter...
Men den miljøvenlige og ikke-CO2 forurenende transportform har også modstandere, der mener, at tiden er løbet fra æslerne, og at de lugter. Det vil kommunen nu forsøge at løse ved at begrænse den tid, æslerne står parkeret i bycentrum. Der skal skal også findes en løsning på, hvordan man får gjort rent efter æslernes arbejdsdag i gaderne.
Derudover skal der indføres en strammere kontrol med æsel-taxaernes vognmænd. Kommunen vil indgå en fire-årlig licensaftale, og øge kontrollen ved indførelse af nye 'nummerplader', der skal erstatte de hidtidige.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.