Selvmord er arbejdsskade
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/02/2013 - 11:31
Krimi og katastrofe Penge & Forbrug
Arbejdsrelateret stress, der fører til selvmord, er en arbejdsulykke, selv om selvmordet sker i hjemmet. Det har Højesteret netop slået fast.
Arbejdsrelateret stress, der fører til selvmord, er en arbejdsulykke, selv om selvmordet sker i hjemmet. Det har Højesteret netop slået fast.
José Luis Alonso M, der arbejdede for Sevillas Bus Transport (TUSSAM) begik selvmord i sit hjem for fem år siden.
Mandens enke ville hæve hans livsforsikring hos forsikringsselskabet FREMAP, men kravet blev afvist, da manden ikke var død på sin arbejdsplads, og at det derfor ikke kunne kategoriseres som en arbejdsulykke.
Kvinden fik dog medhold hos retten i Sevilla, men afgørelsen blev appelleret af FREMAP, og nu har Højesteret så slået endeligt fast, at der var tale om et arbejdsrelateret selvmord, og at kvinden derfor har ret til at hæve forsikringen.
Straffet for lovlig strejke
José Luis Alonso M deltog i maj 2007 i en lovlig strejke mod sin arbejdsplads og blev sammen med flere andre anholdt for at have forstyrret af lov og orden. Manden nægtede sig skyldig i at have foretaget nogen kriminel handling, men der var ingen vidner til at bakke ham op.
Busselskabet indledte en disciplinær sag mod José Luis, og det var i kølvandet på den, at han fik depression og angst, så han måtte sygemeles.
Han begyndte at lide af kraftige maveproblemer, som lægen mente hang sammen med angst og depression og var et resultat af disciplinærsagen og anklagerne mod ham.
José Luis bad sine chefer om at komme tilbage til sin arbejdsplads, men uden hårde nattevagter, som, han ikke mente, han kunne klare på grund af sit dårlige helbred. Men ansøgningen blev afvist af selskabet, der ikke mente, at der var plads til et skåne-job.
I 2008 besluttede Jose Luis at gøre en ende på sine trængsler og begik selvmord. Et år efter blev anklagerne mod ham droppet af politiet på grund af manglende beviser. Baseret på dette måtte busselskabet afblæse alle de disciplinære foranstaltninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.