Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Semi-royalt utroskab

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/01/2022 - 07:00

Kendte & kongelige

KONGELIGE: Prinsesse Cristinas forhold til husbond Iñaki Urdangarin har ikke ligefrem været rosenrødt. Og nu er det angiveligt slut.

Infanta Cristinas mand Iñaki Urdangarin er blevet fotograferet med en anden kvinde.

Ifølge prinsessens venner, vidste hun det dog allerede, skriver 20Minutos.es

Det var i går, at spanierne vågnede op til den overraskende nyhed, der påvirker monarkiet: Iñaki Urdangarin blev fotograferet med en anden kvinde, mens Infanta Cristina bor i Schweiz. Urdangarin blev observeret, mens han slentrede en tur og romantisk holdt kvinden i hånden.

Ifølge Sálvame og El Correo er der tale om en kvinde ved navn Ainhoa Armentia, der er en af hans kolleger.

Nyheden har skabt stor opsigt, og de første reaktioner kom hurtigt fra Pablo Urdangarin, der er søn af Cristina og Iñaki: 

- Det er den slags ting, der sker. Vi vil stadig elske hinanden på samme måde, sagde den 21-årige til Europa Press.

Ifølge 20Minutos.es kendte Infanta Cristinas til forholdet, og hendes første reaktion var at ringe og tale med Kong Juan Carlos om det, få timer før billederne blev offentliggjort.

Og her til morgen fangede en flok journalister Iñaki Urdangarin, da han var på vej på arbejde: 

- Det er den slags ting, der sker, og vi vil håndtere det på den bedst mulige måde. En omstændighed, som vi vil håndtere så roligt som muligt, lød det kortfattet - men bekræftende - fra ham.

Ainhoa Armentia blev også opsøgt her til morgen af journalister ved indgangen til hendes kontor, men hun ville ikke udtale sig.

Urdangarin er kollega i advokatfirmaet Imaz&Asociados, og deres forhold skulle have været startet rent professionelt. Men i et stykke tid har det nu udviklet sig til et meget mere personligt forhold, skriver 20Minutos.es

Ainhoa Armentia er født i Vitoria og har to børn. 

Iñaki Urdangarin har længe været noget af en ballademager og kongefamiliens sorte får. Læs mere her

Kommentarer

Undskyld, men sidder Urdagarain ikke i fængsel? Og Juan Carlos er ikke konge mere....

Hej Else

Siden han havde aftjent en fjerdedel af sin straf, har han som alle andre haft ret til orlov fra fængslet, samt han er på udgang jævnligt for at arbejde. Konge Juan Carlos vil for altid være tituleret konge, blot er han ikke regent.

Venlig hilsen Kathrine

Hvis jeg har forstået det korrekt, fik han en meget mildere straf end andre dødelige ville have fået, og infantaen slap for straf, fordi hun kun skrev under, fordi hun elskede sin mand. Slap med efterbetaling.
Er det rigtigt?
Lige hvad jeg tænkte, men vi må `konstatere, at der er forskel på `folk.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.