Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sender atomaffald til Skandinavien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/03/2012 - 07:02

Samfund og Politik


En pansret stålcontainer skal sikre transport af radioaktive brændselsstænger fra et spansk a-kraftværk til et forsøgscenter i Sverige.

En pansret stålcontainer skal sikre transport af radioaktive brændselsstænger fra et spansk a-kraftværk til et forsøgscenter i Sverige.

 

Spaniens Nukleare Råd, CSN, har givet tilladelse til, at der køres radioaktivt atomaffald fra atomkraftværket i Almaraz til Studsviks eksperimentale kernekraftcenter i Nyköping i det sydøstlige Sverige.

 

Hemmelige transporter

Overførslen af brændsels-stænger fra Spanien er en del af et internationalt forskningsprogram for såkaldt ”high burn-up” af nukleart brændsel.

 

Når Spaniens eget nukleare affaldsdepot åbner i Villar de Cañas i Cuenca, vil transporter af nukleart brændsel blive mere almindelig i Spanien. Som det er i dag, er oplysningerne om transporterne hemmelige og foregår under beskyttelse af Guardia Civil.

 

De radioaktive brændselsstænger bliver transporteret i en speciel stålcontainer, der er konstrueret til at klare et fald på ni meter og en 800 graders brand i en halv time.

 

Rabat på 400 mio euro

Transporten af de dødsensfarlige stænger er forsikret for 300 millioner euro, efter at Spaniens Nukleare Råd besluttede at sænke risikopræmien fra de oprindelige 700 millioner euro.

 

Det er ikke første gang Spanien skipper radioaktive brændsels-stænger af sted til Sverige. Sidst det skete var i 2009. Andre gange er stængerne gået til Holland og Storbritannien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.