Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sender straffefanger til udlandet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/12/2011 - 11:07

Samfund og Politik


Spanien eksporterer olivenolie, appelsiner... Og fanger! Helt præcist blev fem fængselsindsatte skippet til Tyskland for at arbejde som skovhu...

Spanien eksporterer olivenolie, appelsiner... Og fanger! Helt præcist blev fem fængselsindsatte skippet til Tyskland for at arbejde som skovhuggere.

Det første hold fra Catalonien blev sendt af sted for tre måneder siden, for at hjælpe til i de store skovområder i Heidelberg mellem Stuttgart og Frankfurt. Den nye forsøgsordning skal gøre det lettere for de indsatte at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter afsoningen.

 

- Vi ved, at det er svært for en indsat at få job i Spanien. Men hvis de har været i arbejde og fået selvtilliden tilbage, er det meget lettere, fortæller Joachim Englert fra CIRE; et catalansk institut, der arbejder med at resocialisere fanger i catalanske fængsler.

 

Go'e penge i tysk arbejde

Den første gruppe på fem personer har nu arbejdet tre måneder i de centraltyske skove, så om en måned vender de snuden mod de varmere himmelstrøg igen.

 

Ud over hårdt arbejde i frostgrader er ordningen økonomisk attraktiv for de spanske fanger, som i Spanien kun kan score en timeløn på syv euro, mens den i Tyskland ligger på 26 euro.

 

Fangerne skal ud over at deltage i et forberedende kursus i tekniske færdigheder også lære tysk, og det kan meget vel vise sig at være en ekstra fordel, når de vender tilbage til det betrængte, spanske arbejdsmarked, hvor sprogkundskaber er et 'must' inden for snart sagt alle brancher.

 

Næste hold af catalanske fanger ryger af sted til marts, og her ventes antallet at blive sat op fra fem til 15.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.